Mappetilladelser omfatter Fuld kontrol, Redigering, Læsning og kørsel, Visning af mappeindhold, Læsning og Skrivning. Oplysninger om disse tilladelser finder du under Fil- og mappetilladelser. Hver enkelt af disse tilladelser består af en logisk gruppe specielle tilladelser, der er angivet og defineret nedenfor. Ikke alle specielle tilladelser gælder for alle objekter.

Tilladelse Beskrivelse

Gennemgang af mappe/Kørsel af fil

Tilladelsen Gennemgang af mappe tillader eller afviser, at brugeren bevæger sig gennem mapperne for at åbne andre filer eller mapper, selvom han eller hun ikke har tilladelse til de gennemgåede mapper. Tilladelsen Gennemgang af mappe træder kun i kraft, hvis gruppen eller brugeren ikke får tildelt brugerrettigheden Spring krydstjek over i Group Policy Management Console. Gruppen Alle får som standard tildelt brugerrettigheden Spring krydstjek over. Gælder kun for mapper.

Tilladelsen Kørsel af fil tillader eller afviser kørsel af programfiler. Gælder kun for filer.

Når du opretter tilladelsen Gennemgang af mappe for en bestemt mappe, opretter du ikke automatisk tilladelsen Kørsel af fil for alle filer i mappen.

Visning af mappe/Læsning af data

Tilladelsen Visning af mappe tillader eller afviser, at brugeren får vist navne på filer og undermapper i mappen. Tilladelsen Visning af mappe påvirker kun indholdet af den pågældende mappe og påvirker ikke, om den mappe, du angiver tilladelsen for, vises på listen. Gælder kun for mapper.

Tilladelsen Læsning af data tillader eller afviser visning af data i filer. Gælder kun for filer.

Læsning af egenskaber

Tillader eller afviser, at brugeren får vist egenskaberne for en fil eller en mappe, f.eks. egenskaberne Skrivebeskyttet og Skjult. Egenskaberne defineres af NTFS.

Læsning af udvidede egenskaber

Tillader eller afviser, at brugeren får vist de udvidede egenskaber for en fil eller mappe. Udvidede egenskaber defineres af programmer og kan variere fra program til program.

Oprettelse af filer/Skrivning af data

Tilladelsen Oprettelse af filer tillader eller afviser oprettelse af filer i mappen. Gælder kun for mapper.

Tilladelsen Skrivning af data tillader eller afviser, at brugeren ændrer filen eller overskriver eksisterende indhold. Gælder kun for filer.

Oprettelse af mapper/Tilføjelse af data

Tilladelsen Oprettelse af filer tillader eller afviser oprettelse af mapper i mappen. Gælder kun for mapper.

Tilladelsen Tilføjelse af data tillader eller afviser, at brugeren ændrer slutningen af en fil, men ikke at han eller hun ændrer, sletter eller overskriver eksisterende data. Gælder kun for filer.

Skrivning af egenskaber

Tillader eller afviser, at brugeren ændrer egenskaberne for en fil eller en mappe, f.eks. egenskaberne Skrivebeskyttet og Skjult. Egenskaberne defineres af NTFS.

Tilladelsen Skrivning af egenskaber indebærer ikke oprettelse eller sletning af filer eller mapper, men omfatter kun tilladelsen til at foretage ændringer af egenskaberne for en fil eller mappe. Hvis du vil tillade (eller afvise) oprettelses- eller slettehandlinger, skal du se Oprettelse af filer/Skrivning af data, Oprettelse af mapper/Tilføjelse af data, Sletning af filer og undermapper og Sletning.

Skrivning af udvidede egenskaber

Tillader eller afviser, at brugeren ændrer de udvidede egenskaber for en fil eller mappe. Udvidede egenskaber defineres af programmer og kan variere fra program til program.

Tilladelsen Skrivning af udvidede egenskaber indebærer ikke oprettelse eller sletning af filer eller mapper, men omfatter kun tilladelsen til at foretage ændringer af egenskaberne for en fil eller mappe. Hvis du vil tillade (eller afvise) oprettelses- eller slettehandlinger, skal du se Oprettelse af filer/Skrivning af data, Oprettelse af mapper/Tilføjelse af data, Sletning af filer og undermapper og Sletning.

Sletning af filer og undermapper

Tillader eller afviser, at brugeren sletter filer og undermapper, selvom tilladelsen Sletning ikke er oprettet for den pågældende fil eller undermappe.

Sletning

Tillader eller afviser, at brugeren sletter filen eller mappen. Selvom du ikke har tilladelsen Sletning til en fil eller mappe, kan du stadig slette den, hvis du er tildelt tilladelsen Sletning af filer og undermapper for den overordnede mappe.

Læsning af tilladelser

Tillader eller afviser, at brugeren læser tilladelserne for en fil eller en mappe, f.eks. Fuld kontrol, Læsning eller Skrivning.

Ændring af tilladelser

Tillader eller afviser, at brugeren ændrer tilladelserne for en fil eller mappe, f.eks. Fuld kontrol, Læsning eller Skrivning.

Overtagelse af ejerskab

Tillader eller afviser, at brugeren overtager ejerskabet af filen eller mappen. Ejeren af en fil eller mappe kan altid ændre tilladelserne til den pågældende fil eller mappe, uanset eventuelle eksisterende tilladelser til filen eller mappen.

Synkronisering

Tillader eller afviser, at forskellige tråde venter på filens eller mappens handle og synkroniseres med en anden tråd, der eventuelt signalerer til den. Denne tilladelse gælder kun multiprocesprogrammer med flere tråde.

Bemærk!

Du har ikke adgang til en krypteret fil uden EFS-nøglen (Encrypting File System), selvom du har de nødvendige tilladelser.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse