Brug denne dialogboks til at angive computere efter IP-adresse. Du kan bruge IPv4-adresser (Internet Protocol version 4) eller IPv6-adresser (Internet Protocol version 6). Du kan også angive et helt undernet.

Sådan åbnes dialogboksen
  • Når du opretter en firewallregel ved hjælp af guiden Ny firewallregel, skal du på siden Område vælge Disse IP-adresser og derefter klikke på Tilføj.

  • Når du redigerer en eksisterende firewallregel, skal du på fanen Område vælge Disse IP-adresser og derefter klikke på Tilføj.

  • Når du opretter en regel for forbindelsessikkerhed ved hjælp af guiden Regel for forbindelsessikkerhed, skal du på siden Slutpunkter vælge Disse IP-adresser og derefter klikke på Tilføj.

  • Når du redigerer en eksisterende regel for forbindelsessikkerhed, skal du på fanen Computere vælge Disse IP-adresser og derefter klikke på Tilføj.

Denne IP-adresse eller dette undernet

Du kan angive en enkelt IP-adresse eller et undernet for enten IPv4- eller IPv6-adresser. Hvis du vil angive et undernet, skal du angive IP-adressen ved hjælp af en syntaks i stil med følgende:

192.168.1.0/24

Tallet efter skråstregen (/) repræsenterer antallet af bit i undernetmasken. 32 bit er muligt. I dette eksempel betyder 24, at de tre første oktetter er undernetadressen, og den sidste oktet er værts-id'et i undernettet. De bit, der repræsenterer værts-id'et, skal være 0. Eksemplet svarer til undernetmasken 255.255.255.0.

Til en IPv6-adresse skal du bruge samme syntaks. Tallet efter skråstregen repræsenterer antallet af bit i undernetmasken. 128 bit er muligt. De bit, der repræsenterer værts-id'et, skal være 0, f.eks.

2001:8e6c:6456:1c99::/64

Dette IP-adresseinterval

Angiv to IP-adresser. Adressen med det lavere tal skal komme før adressen med det højere tal i intervallet. Intervallet består af alle IP-adresser mellem IP-startadressen og IP-slutadressen. Intervallets to slutpunkter skal bruge samme IP-version, dvs. enten IPv4 eller IPv6.

Foruddefinerede sæt computere

Du kan angive et af nedenstående sæt foruddefinerede computere:

  • Standardgateway. Bruger den IP-adresse, der aktuelt er angivet som den lokale computers standardgateway.

  • WINS-servere. Bruger IP-adresserne til de computere, der aktuelt er konfigureret til at levere WINS-tjenester til den lokale computer.

  • DHCP-servere. Bruger IP-adresserne til de computere, der aktuelt er konfigureret til at levere DHCP-tjenester til den lokale computer.

  • DNS-servere. Bruger IP-adresserne til de computere, der aktuelt er konfigureret til at levere DNS-tjenester til den lokale computer.

  • Lokalt undernet. Bruger den lokale computers IP-adresse og undernetmaske til dynamisk at bestemme de adresser, der indgår i computerens lokale undernet.

Se også


Indholdsfortegnelse