Brug disse indstillinger til at konfigurere, hvordan forbindelsesanmodninger til eller fra tjenester skal besvares med Windows Firewall med avanceret sikkerhed.

Sådan åbnes dialogboksen
  • Når du opretter en firewallregel ved hjælp af guiden Ny firewallregel, skal du benytte nedenstående fremgangsmåde.

    1. Klik på Brugerdefineret på siden Regeltype.

    2. Klik på Tilpas ud for Tjenester på siden Program.

  • Når du redigerer en eksisterende firewallregel, skal du klikke på Tilpas på fanen Programmer og tjenester.

Bemærk!
  • Du kan både angive et program og en tjeneste i samme firewallregel. Begge betingelser skal overholdes, hvis reglen skal gælde for den anmodede forbindelse.
  • Når du vælger indstillingen Anvend kun på tjenester, har alle tjenester, der kører som LocalSystem- eller NetworkService-konti, den rette adgang. Når du vælger en indstilling, hvor du angiver en eller flere tjenester, tildeles den specifikke tjenestes SID adgang.

Anvend på alle programmer og tjenester

Brug denne indstilling til at anvende reglen på alle processer i det program, der er angivet i posten Programmer.

Anvend kun på tjenester

Brug denne indstilling til kun at anvende reglen på tjenester, ikke på andre processer.

Anvend på denne tjeneste

Vælg den tjeneste, reglen skal gælde for, på listen.

Anvend på tjeneste med dette korte tjenestenavn

Angiv det korte navn på den tjeneste, reglen skal gælde for. Du kan angive et hvilket som helst kort navn, også selvom det ikke findes på listen. Korte navne, der er stavet forkert, og korte navne, der ikke angiver en tjeneste, ignoreres. Denne indstilling er nyttig, når du definerer en regel for et gruppepolitikobjekt, og den tjeneste, der refereres til i reglen, ikke er installeret eller kører på den computer, hvor du er ved at redigere reglen.

Se også


Indholdsfortegnelse