Brug denne side i guiden til at aktivere eller deaktivere regler, som er en del af en foruddefineret regelgruppe. Foruddefinerede regler sikrer netværksforbindelse til Microsoft Windows-programmer og -tjenester. Hvilke regler der vises på denne side, bestemmes af, hvilken gruppe du vælger på listen på siden Regeltype.

Sådan finder du denne side i guiden
  1. Højreklik på Indgående regler eller Udgående regler i MMC-snap-in'en Windows Firewall med avanceret sikkerhed, og klik derefter på Ny regel.

  2. Vælg Foruddefineret på siden Regeltype.

  3. Vælg fra listen den gruppe, der indeholder de foruddefinerede regler, du vil administrere, og klik derefter på Næste.

Hvilke regler vil du oprette?

Vælg hver regel, du vil oprette, eller hvis reglen allerede findes, aktivere.

Listen på siden Foruddefinerede regler i guiden viser reglerne i den valgte gruppe og egenskaberne for hver af reglerne. De fleste kendte tjenester og programmer i Windows, der er tilgængelige på computere, der kører denne version af Windows, vises på listen.

Når du bruger denne side til at konfigurere et gruppepolitikobjekt, er alle afkrydsningsfelter for regler i en gruppe markeret som standard. Når du bruger denne side til at redigere den lokale computers aktive konfiguration, er markeringen i alle afkrydsningsfelter for regler i en gruppe fjernet som standard.

Hvis du vælger en regel, hvor der vises Nej i kolonnen Reglen findes allerede, og derefter fuldfører trinnene i guiden, oprettes reglen med de egenskaber, der er vist på listen, og reglen aktiveres.

Hvis du vælger en regel, hvor der vises Findes allerede i kolonnen Reglen findes allerede, og derefter fuldfører trinnene i guiden, overskrives de eksisterende indstillinger med de nye indstillinger, og reglen aktiveres.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse