Punkt Detaljer

Feltet Sikkerhedsindstillinger - Netværksadgang til DTC

Marker dette felt, hvis du vil tillade netværkstrafik for DTC (Distributed Transaction Coordinator).

Hvis dette felt ikke er markeret, sender DTC ikke nogen transaktioner til netværket og accepterer ikke nogen indgående trafik. Fjernhåndtering af denne DTC deaktiveres også.

Feltet Sikkerhedsindstillinger - Klient og administration

Tillad eksterne klienter: Marker dette felt, hvis denne DTC skal koordinere transaktioner for fjernklienter.

Tillad fjernadministration: Marker dette felt, hvis du vil gøre det muligt for fjerncomputere at administrere denne DTC.

Sikkerhedsindstillinger - Kommunikation med Transaction Manager

Tillad indgående: Marker dette felt for at gøre det muligt for en fjerncomputer at sende transaktioner til den lokale computer. Denne indstilling skal normalt angives på den computer, der er vært for DTC'en for ressourcestyring, f.eks. Microsoft SQL Server.

Tillad udgående: Marker dette felt for at gøre det muligt for den lokale computer at sende transaktioner til en fjerncomputer. Den indstilling skal normalt angives på den klientcomputer, hvor transaktionen startes.

Fællesgodkendelse kræves: Hvis denne indstilling vælges, kommunikerer den lokale DTC (proxy eller tjeneste) med en fjern-DTC-tjeneste udelukkende ved hjælp af krypterede meddelelser og gensidig godkendelse (Windows-domænegodkendelse). Hvis der ikke kan oprettes sikker kommunikation med fjernsystemet, afvises kommunikationen. Denne indstilling kan kun bruges til kommunikation med computere, der kører Windows Server 2003, Windows XP SP2, Windows Vista eller Windows Server® 2008.

Godkendelse af opkaldene kræves: Hvis denne indstilling vælges, og der ikke kan oprettes gensidig godkendelse, men det indgående kald kan godkendes, tillades kommunikationen. Denne indstilling kan kun bruges til kommunikation med computere, der kører Windows Server 2003 eller Windows XP SP2.

Ingen godkendelse kræves: Hvis denne indstilling vælges, kan DTC-kommunikation på netværket falde tilbage til ikke-godkendt og ikke-krypteret kommunikation, hvis der ikke kan oprettes sikker kommunikation. Denne indstilling bruges især for at gøre det muligt for DTC at kommunikere med computere, der kører Windows 2000, Windows XP SP1 og tidligere versioner. Denne indstilling kan også bruges, hvis et af systemerne har deaktiveret RPC-sikkerhed (Remote Procedure Call).

Afkrydsningsfeltet Sikkerhedsindstillinger - Aktiver XA-transaktioner

Marker dette afkrydsningsfelt for at tillade transaktioner, der bruger XA-standarden. Ressourcestyring, der kører på forskellige operativsystemer, kan kommunikere med DTC-transaktionsstyring ved hjælp af XA-standarden.

XA-grænseflader er et sæt standardgrænseflader til programmering, der gør det muligt for udviklere af COM+-programmer at få adgang til XA-kompatible databaser og oprette ressourcestyring, der arbejder med relationsdatabaser, meddelelseskøer, transaktionsfiler og objektorienterede databaser. Selvom Microsoft ikke direkte understøtter XA-protokollen, understøtter Microsoft oversættelsesfunktioner mellem OLE-transaktioner og XA.

DTC-logonkonto

Angiv, hvilken konto DTC-tjenesten kører under.

DTC kører som standard under kontoen Netværkstjeneste. Denne konto er specielt udviklet til at gøre det muligt for tjenester som f.eks. DTC-tjenesten at køre med det korrekte sæt rettigheder. Det anbefales, at du bruger standardkontoen Netværkstjeneste for at minimere potentielle sikkerhedsproblemer.

Hvis du vælger at ændre standard-DTC-logonkontoen, skal du indtaste navnet på en anden konto i feltet Konto eller klikke på Gennemse. Indtast og bekræft derefter en adgangskode.


Indholdsfortegnelse