DTC-tjenesten (Distributed Transaction Coordinator) koordinerer transaktioner, der opdaterer transaktionsbeskyttede ressourcer, f.eks. databaser, meddelelseskøer, filsystemer og så videre. Disse transaktionsbeskyttede ressourcer kan findes i et engelsk system eller distribueres i et systemnetværk.

Ved hjælp af snap-in'en Komponenttjenester kan du konfigurere computerne, så de understøtter lokale transaktioner, fjerntransaktioner og distribuerede transaktioner. Du kan også overvåge og administrere alle transaktioner med Komponenttjenester.

Transaktionsstyring

Komponenttjenester indeholder flere funktioner, administratoren kan bruge til at udføre grundlæggende administration af DTC-transaktionsstyring på en lokal computer og på fjernsystemer.

Når du administrerer transaktioner, skal du først konfigurere, hvilken DTC der koordinerer transaktioner for programmer, der kører på computeren. Som standard koordineres alle transaktioner på computeren af den lokale DTC-transaktionsstyring på computeren. Du kan også konfigurere computeren til at videresende al transaktionskoordinationstrafik til DTC-transaktionsstyring på en fjerncomputer.

Næste større opgave i forbindelse med administration af transaktioner er at konfigurere den DTC, der koordinerer transaktionerne. Du kan bruge Komponenttjenester til at administrere den lokale DTC-transaktionsstyring eller transaktionsstyringen på en fjerncomputer. Du kan finde egenskabsarket for den lokale DTC i kontoltræet for snap-in'en Komponenttjenester på følgende placering:

Komponenttjenester\Computere\Computernavn\Distributed Transaction Coordinator

Konfigurationsopgaver omfatter start og stop af sporing, ændring af logfilens størrelse og placering og ændring af forskellige sikkerhedsindstillinger for DTC-transaktionsstyring.

Komponenttjenester omfatter også funktionerne Transaktionsliste og Transaktionsstatistik til DTC-transaktionsstyring. Du kan bruge disse funktioner til at få vist og ændre status for de transaktioner, der styres af DTC-transaktionsstyring.

Oplysninger om DTC-opgaver, der ikke findes her, kan du finde under Vejledning til DTC-styring. Siden er evt. på engelsk. https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=66713.


Indholdsfortegnelse