Efterhånden som eksisterende programmer bliver forældede eller ikke længere bruges, skal du muligvis fjerne dem. Hvis et program slettes, slettes også komponenter, der findes i programmet. Hvis disse komponenter afhænger af ekstra ressourcer (databaseforbindelser, data- eller tekstfiler, virtuel IIS-rodkonfiguration (Internet Information Services) osv.), skal disse ressourcer fjernes ved hjælp af andre værktøjer eller funktioner end snap-in'en Komponenttjenester.

Bemærk!

Hvis du sletter et COM+-serverprogram, mens det kører, lukkes programmet uden nogen advarsler, før det slettes.

Du skal som minimum være medlem af gruppen Administratorer eller tilsvarende for at kunne udføre denne handling.

Fjerne COM+-programmer

Sådan slettes et COM+-program ved hjælp af snap-in'en Komponenttjenester
  1. Åbn Komponenttjenester.

  2. Dobbeltklik på Computere i konsoltræet, og dobbeltklik derefter på den computer, du vil slette et program for.

  3. Dobbeltklik på mappen COM+-programmer for den angivne computer for at få vist alle programmerne.

  4. Klik på det program, du vil fjerne.

  5. Hvis du har valgt et serverprogram, skal du lukke programmet. Det gør du ved at klikke på programmet og derefter klikke på Luk. Hvis du har valgt et biblioteksprogram, skal du kontrollere, at alle processer, der aktuelt bruger dette biblioteksprogram, er lukket.

  6. Højreklik på programmet. Hvis du ikke kan vælge Slet, når du højreklikker på programmet, skal du slette programmet ved at benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Højreklik på programmet, og klik derefter på Egenskaber.

    2. Vælg fanen Avanceret på egenskabssiden for programmet.

    3. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Deaktiver sletning under Beskyttelse.

    4. Klik på OK.

  7. Højreklik på programmet, og klik derefter på Slet.

  8. Klik på Ja i dialogboksen Bekræft sletning af elementet for at slette programmet.

Yderligere overvejelser

  • Komponenttjenester findes ikke længere under Administration. Du åbner Komponenttjenester ved at klikke på Start. Skriv dcomcnfg i søgefeltet, og tryk derefter på Enter.

Følgende fremgangsmåder er især praktiske til sletning af COM+-programmer på klientcomputere, hvor snap-in'en Komponenttjenester ikke kører.

Sådan slettes et COM+-program ved hjælp af Windows Stifinder
  1. Find ved hjælp af Windows Stifinder serverprogramfilen (.msi) eller programproxyfilen (.msi) på den computer, hvor du vil slette COM+-programmet.

  2. Højreklik på .msc-filen, og klik derefter på Fjern. Windows Installer sletter automatisk programmet.

Sådan slettes et COM+-program ved hjælp af en kommandolinje
  • Skriv følgende ved kommandoprompten, og tryk på Enter:

    msiexec -x <application_name>.msi

    Værdi Beskrivelse

    programnavn

    Navnet på det program, der skal slettes.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse