Med Enhedshåndtering får du en grafisk visning af den hardware, der er installeret på computeren. Alle enheder kommunikerer med Windows via en softwarekomponent, der kaldes en enhedsdriver. Ved hjælp af Enhedshåndtering kan du installere og opdatere driverne til hardwareenhederne, ændre hardwareindstillinger for de pågældende enheder og foretage fejlfinding af problemer.

Brug af Enhedshåndtering

Du kan bruge Enhedshåndtering til følgende:

  • Fastslå, om hardwaren på computeren fungerer korrekt.

  • Ændre konfigurationsindstillingerne for hardware.

  • Identificere de enhedsdrivere, der er indlæst for hver enkelt enhed og få oplysninger om hver enkelt enhedsdriver.

  • Ændre avancerede indstillinger og egenskaber for enheder. Installere opdaterede enhedsdrivere.

  • Aktivere, deaktivere og fjerne enheder.

  • Annullere opdateringen af en driver.

  • Vise enhederne på basis af deres type, deres tilslutning til computeren eller de ressourcer, de bruger.

  • Få vist eller skjule enheder, det ikke er afgørende at få vist, men som kan være nødvendige for avanceret fejlfinding.

Du bruger normalt Enhedshåndtering til at kontrollere hardwarens status og opdatere enhedsdrivere på computeren. Erfarne brugere, der har omfattende kendskab til computerhardware, kan også bruge diagnosticeringsfunktionen i Enhedshåndtering til at løse konflikter mellem enheder og ændre ressourceindstillinger.

Normalt behøver du ikke at bruge Enhedshåndtering til at ændre ressourceindstillinger, da ressourcer allokeres automatisk af systemet under hardwareinstallationen.

Du kan kun bruge Enhedshåndtering til at håndtere enheder på en lokal computer. På en fjerncomputer fungerer Enhedshåndtering kun i skrivebeskyttet tilstand, så du kan se, men ikke ændre hardwarekonfigurationen for den pågældende computer.


Indholdsfortegnelse