Dette emne indeholder en beskrivelse af den fremgangsmåde, du skal benytte til at konfigurere, hvordan enheden fungerer sammen med strømstyring i Windows. Dette omfatter indstillinger, der styrer, hvordan enheden forbruger strøm under forskellige betingelser, og hvordan hændelser fra enheden besvares, når computeren er i forskellige strømbesparende tilstande.

Du kan bruge strømstyring til at konfigurere en enhed, så den "vågner" af en strømbesparende tilstand ved en bestemt hændelse. Et eksempel på effekten af dette er, at et indgående modemopkald giver systemet besked om at besvare opkaldet, selvom systemet er i dvaletilstand. Du kan også angive, om operativsystemet skal slukke en bestemt enhed, hvis den ikke er optaget, f.eks. besvarer et opkald.

Du skal som minimum være medlem af den lokale gruppe af administratorer eller tilsvarende for at kunne fuldføre denne procedure.

Sådan ændres strømstyring for en enhed
  1. Åbne Enhedshåndtering.

  2. Dobbeltklik på den enhedstype, du vil ændre strømstyring for.

  3. Højreklik på den ønskede enhed, og klik derefter på Egenskaber.

  4. Foretag de ønskede ændringer under fanen Strømstyring.

Bemærk!

Fanen Strømstyring vises kun for enhedsdrivere, der understøtter strømstyringsstandarder.

Yderligere referencer

Konfigurere egenskaber for enheder


Indholdsfortegnelse