I dette afsnit beskrives nogle få almindelige problemer, du kan støde på, når du bruger Logbog. Du kan finde opdaterede fejlfindingsoplysninger online på Fejlfinding i forbindelse med Logbog. Siden er evt. på engelsk..

Hvad er problemet?

Bemærk!

Hvis du støder på problemer, når du bruger en funktion i Logbog, skal du først kontrollere, at tjenesten Windows-hændelseslog kører. Hvis du arbejder med hændelsesabonnementer, skal du kontrollere, at tjenesten Windows Event Collector kører.

Der vises ingen hændelser i en hændelseslogfil.

Hvis der ikke er nogen hændelser i en hændelseslogfil, kan logføring være deaktiveret i den pågældende logfil, eller hændelserne kan være blevet ryddet af en anden bruger. Hvis du vil kontrollere, om en logfil er aktiveret, skal du højreklikke på logfilen, klikke på Egenskaber og derefter kontrollere indstillingen Aktiver logføring. Hvis du vil kontrollere, om logfilen blev ryddet, skal du søge i systemlogfilen efter en hændelse med en id-værdi på 104. Hændelsen oprettes, når en logfil ryddes.

Du kan ikke finde logfilerne Analytisk eller Fejlfinding.

Logfilerne Analytisk og Fejlfinding er skjult som standard. Du kan læse om, hvordan du gør dem synlige, i Vise eller skjule logfilerne Analytisk og Fejlfinding.

Logbog kan ikke knyttes til en fjerncomputer.

Hvis Logbog ikke kan knyttes til en fjerncomputer, skal du kontrollere, at fjerncomputeren er tilgængelig på netværket. Derefter skal du kontrollere, at firewallundtagelsen Administration af Fjernhændelseslogfil er indstillet på fjerncomputeren. Endelig skal du kontrollere, at din brugerkonto har adgangstilladelse til fjerncomputeren.

Du kan ikke se den beskrivelse, der er knyttet til en hændelse.

Hvis du ikke kan se den beskrivelse, der er knyttet til en hændelse, er kildeprogrammet muligvis ikke installeret på den computer, du forsøger at få vist hændelsen på. Du kan gemme hændelsen i en fil og få den vist på en computer, der har programmet installeret, eller du kan installere programmet på den lokale computer.

Du har knyttet en opgave til en hændelse, men opgaven kørte ikke som svar på hændelsen.

Du skal bruge Opgavestyring til at foretage fejlfinding af problemer med opgaver, der er knyttet til hændelser. Åbn Opgavestyring, og søg efter opgaven. Du skal både bekræfte, at opgaven findes, og at den er konfigureret til at blive udløst ved den rette hændelse.

En importeret brugerdefineret visning returnerer ikke hændelser.

Den importerede brugerdefinerede visning kan indeholde henvisninger til logfiler, der ikke er tilgængelige på den aktuelle computer. Hvis du vil kontrollere de logfiler, der henvises til i den brugerdefinerede visning, skal du højreklikke på den brugerdefinerede visning og klikke på Egenskaber, derefter klikke på Rediger filter og kontrollere rullelisten Hændelseslog.