Du kan nemt få vist alle de hændelser, der deler samme værdi for en given hændelsesegenskab. Du kan f.eks. få vist alle de hændelser, der kommer fra samme kilde, eller alle hændelserne på niveauet Advarsel.

Du kan sortere hændelser efter egenskab, men de fremkomne grupperinger kan være store og vanskelige at navigere med. Hvis du når denne grænse i forbindelse med sortering, kan du i stedet bruge grupperingsfunktionen i Logbog. Når du grupperer hændelser, vises en beskrivende overskrift på listen oven over hver gruppe. Alle medlemmer af alle grupper er synlige som standard, men kan du få vist og skjule hver enkelt gruppe ved at dobbeltklikke på den tilhørende gruppes overskrift.

Sådan grupperes hændelser efter en given egenskab
  1. Start Logbog.

  2. Naviger til og marker en hændelseslogfil, en brugerdefineret visning eller en gemt logfil i konsoltræet.

  3. Højreklik på den kolonneoverskrift, der repræsenterer den egenskab, du vil gruppere efter, i overskriften til hændelseslisten, og klik på Grupper hændelser efter denne kolonne.

Yderligere overvejelser

  • Hvis du vil fjerne en gruppering, skal du højreklikke et sted i overskriften til en kolonne og klikke på Fjern grupperingen af hændelser.

  • Logbog understøtter kun ét grupperingsniveau. Når du har grupperet en række hændelser, kan du dog sortere de fremkomne grupper efter kolonne.

  • Grupperingsfunktionen fungerer uanset kilden til hændelsesposterne. Så længe du kan indlæse en række hændelser, kan du også gruppere dem.

Yderligere ressourcer