Indstillingen for cachelagring for Delte mapper sikrer, at brugerne har adgang til delte filer, selvom de arbejder offline uden at have adgang til netværket. Du kan også bruge Delte mapper eller Delings- og lageradministration til at aktivere BranchCache for delte ressourcer. Funktionen BranchCache i Windows® 7 eller Windows Server 2008 R2 gør det muligt for computere i en filial at cachelagre filer, der er hentet fra en delt mappe, og derefter levere disse filer til andre computere i filialen på en sikker måde.

Du kan også konfigurere Offlinefiler og BranchCache ved hjælp af Gruppepolitik. Du kan finde en fuldstændig liste over indstillinger for Gruppepolitik på Microsoft-webstedet https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=142412. Siden er evt. på engelsk..

Vigtigt!

Når du opretter en delt mappe, er offlinetilgængelighed som standard aktiveret, og dette betyder, at sikre mapper kan gemmes offline på computere, der eventuelt ikke er sikre. Du kan øge sikkerheden ved ikke at tillade brugerne at gemme filer offline. Hvis brugerne har tilladelse til at gemme filer offline, kan du overveje at kryptere diskenheden med operativsystemet ved hjælp af Windows® BitLocker™-drevkryptering. Du kan finde flere oplysninger på siden BitLocker-drevkryptering på Microsoft-webstedet. https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=141534. Siden er evt. på engelsk.

Angive cachelagringsindstillinger for en delt mappe

Sådan angives indstillinger for cachelagring for en delt mappe ved hjælp af Windows-brugerfladen
  1. Åbn Computeradministration.

  2. Hvis dialogboksen Kontrol af brugerkonti vises, skal du bekræfte, at den viste handling er den, du ønsker, og derefter klikke på Ja.

  3. Klik på Systemværktøjer i konsoltræet, klik på Delte mapper, og klik derefter på Shares.

  4. Højreklik på den delte mappe i resultatruden, og klik derefter på Egenskaber.

  5. Klik på Offlineindstillinger på fanen Generelt, konfigurer indstillingerne for offlinetilgængelighed efter behov, og klik derefter på OK.

Indstillinger for offlinetilgængelighed

For hver delt mappe kan du vælge mellem følgende indstillinger for offlinetilgængelighed:

  • Kun de filer og programmer, som brugerne angiver, er tilgængelige offline. Dette er standardindstillingen, når du opretter en delt mappe. Når denne indstilling er valgt, er der som standard ingen filer og programmer tilgængelige offline. Brugerne bestemmer, hvilke filer og programmer de vil have adgang til, når de ikke har forbindelse til netværket.

    • Aktiver BranchCache sætter computerne i en filial i stand til at cachelagre filer, der er hentet fra en delt mappe, og derefter levere disse filer til andre computere i filialen på en sikker måde. Hvis du vil aktivere BranchCache, skal du først installere rolletjenesten BranchCache til netværksfiler ved hjælp af Serverstyring.

  • Ingen filer eller programmer fra den delte mappe er tilgængelige offline. Denne indstilling forhindrer offlinefiler på klientcomputerne i at lave kopier af filer og programmer i den delte mappe.

  • Alle de filer og programmer, brugerne åbner fra den delte mappe, er automatisk tilgængelige offline. Når en bruger har adgang til den delte mappe eller enhed og åbner en fil eller et program heri, gøres filen eller programmet automatisk tilgængelig offline for denne bruger. De filer og programmer, som automatisk gøres tilgængelige offline, bliver liggende i cachen til Offlinefiler og synkroniseres med den version, der ligger på serveren, indtil cachen er fuld, eller brugeren sletter filerne. De filer og programmer, som ikke åbnes, er ikke tilgængelige offline.

    Hvis du markerer afkrydsningsfeltet Optimeret ydeevne, gemmes de eksekverbare filer, f.eks. .exe- og .dll-filer, som køres fra den delte mappe på en klientcomputer, automatisk i cachen på denne klientcomputer. Næste gang klientcomputeren kører de eksekverbare filer, får den adgang til den lokale cache i stedet for den delte mappe på serveren.

    Bemærk!

    Funktionen Offlinefiler skal være aktiveret på klientcomputeren, for at filer og programmer kan gemmes automatisk i cachen. Desuden har indstillingen Optimeret ydeevne ikke nogen virkning på klientcomputere, der bruger Windows Vista eller nyere.

Sådan angives indstillinger for cachelagring for en delt mappe fra en kommandolinje
  1. Klik på Start, peg på Alle programmer, klik på Tilbehør, højreklik på Kommandoprompt, og klik derefter på Kør som administrator, hvis du vil åbne en øget kommandoprompt.

  2. Hvis dialogboksen Kontrol af brugerkonti vises, skal du bekræfte, at den viste handling er den, du ønsker, og derefter klikke på Ja.

  3. Skriv en af de følgende kommandoer for at angive cachelagring for denne delte mappe:

    net share <sharename> /cache:manual
    net share <sharename> /cache:BranchCache
    net share <sharename> /cache:documents
    net share <sharename> /cache:programs
    net share <sharename> /cache:none

    Hvis du f.eks. vil give brugerne tilladelse til at vælge, hvilke dokumenter og programmer de vil gemme offline, fra den delte mappe mitshare, skal du skrive:

    net share myshare /cache:manual

Værdi Beskrivelse

Net share

Administrerer delte mapper.

<sharename>

Navnet på den delte mappe.

/cache:manual

Gør det muligt for brugerne at identificere de dokumenter og programmer, de vil gemme offline. Svarer til følgende indstilling i brugergrænsefladen i Windows: Kun de filer og programmer, som brugerne angiver, er tilgængelige offline.

/cache:BranchCache

Aktiverer BranchCache og manuel cachelagring af dokumenter i den delte mappe. Svarer til de følgende indstillinger i brugergrænsefladen i Windows: Aktiver BranchCache og Kun de filer og programmer, som brugerne angiver, er tilgængelige offline.

/cache:documents

Gemmer automatisk dokumenter offline. Svarer til følgende indstilling i brugergrænsefladen i Windows: Alle filer og programmer, som brugerne åbner fra den delte mappe, er automatisk tilgængelige offline.

/cache:programs

Gemmer automatisk dokumenter og programmer offline. Svarer til følgende indstilling i brugergrænsefladen i Windows: Optimeret ydeevne.

/cache:none

Forhindrer brugerne i at gemme dokumenter og programmer offline. Svarer til følgende indstilling i brugergrænsefladen i Windows: Ingen filer eller programmer fra den delte mappe er tilgængelige offline.

Bemærk!
  • Skriv følgende ved kommandoprompten for at få vist hele kommandoens syntaks: net help share
  • Skriv følgende for at få vist oplysninger om en delt mappe: net share <sharename>