En programgruppes identitet er navnet på den konto, som en programgruppes arbejdsprocesser kører under. Programgrupper kører som standard under kontoen NetworkService, som har de færreste brugerrettigheder, der kræves for at køre webprogrammer. Denne konto yder størst beskyttelse mod angreb, der forsøger at overtage den computer, som tjenesten World Wide Web Publishing (WWW-tjeneste) kører på. Du kan konfigurere programgrupper til at køre som LocalSystem, der er en konto med flere tildelte brugerrettigheder end kontoen NetworkService, men det udgør en større sikkerhedsrisiko at køre en programgruppe med en konto med flere tildelte brugerrettigheder.

Antag f.eks., at en internetudbyder vil tillade kunder at sende CGI-programmer (Common Gateway Interface) og derefter føje dem til en programgruppe. Ved at køre de CGI-aktiverede programmer i en separat programgruppe under kontoen NetworkService – med de minimale brugerrettigheder – forhindres disse programmer i at blive brugt til at overtage serveren.

Foruddefineret

Klik på en af de foruddefinerede sikkerhedskonti på listen.

Kan konfigureres

Klik for at konfigurere sikkerheden for din egen programgruppe ved at angive identiteten med et brugernavn og den tilknyttede adgangskode. Hvis du benytter en brugerdefineret brugerkonto, skal denne konto være en del af gruppen IIS_WPG, ellers opstår der fejl i programgruppen.

Brugernavn

Skriv aliaset for den bruger, der har tilladelse til at få adgang til denne datakilde og tabel.

Adgangskode

Skriv den adgangskode, der er knyttet til brugernavnet angivet herover.

Gennemse

Klik for at få vist en liste over tilgængelige Windows-brugerkonti på denne server.

Bemærk!

I tidligere versioner af IIS kørte arbejdsprocesser under kontoen LocalSystem. Eftersom kontoen LocalSystem har adgang til næsten alle ressourcer, kan det have alvorlige konsekvenser for sikkerheden. Af hensyn til større sikkerhed er standarden for IIS 6.0 at køre arbejdsprocesser under den nye indbyggede NetworkService-konto. Med IIS 6.0 kan du også konfigurere den konto, som arbejdsprocesser skal køre under.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om kontoen NetworkService og kontoen LocalSystem i IIS finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse