Brug denne fane til at give webstedet et fuldt navn, konfigurere adgang til webstedet, indstille forbindelsesbegrænsninger for webstedet og aktivere logføring samt konfigurere logføringsformatet for webstedet.

Identifikation af websted

Både en IP-adresse og et TCP-portnummer skal være defineret, for at webbrowsere kan få adgang til webindholdet.

Beskrivelse

Skriv et fuldt navn til webstedet. Det fulde navn vises i konsoltræet i IIS Manager. Beskrivelsen af stedet er ikke obligatorisk.

IP-adresse

Tildel en IP-adresse fra listen, eller skriv en ny IP-adresse, der skal bruges til at få adgang til dette websted. Hvis du ikke tildeler en bestemt IP-adresse, svarer dette FTP-sted på alle IP-adresser, der er tildelt denne computer og ikke tildelt andre steder, hvilket gør dette websted til standardwebstedet. En IP-adresse vises ikke på listen, medmindre den allerede er defineret til brug på denne computer i Kontrolpanel. Se Hjælp til Windows Server 2003-serien for at få yderligere oplysninger. Beskrivelsen af stedet er ikke obligatorisk.

TCP-port

Du kan ændre porten til et vilkårligt entydigt TCP-portnummer, men hvis du ændrer portnummeret, skal klienter på forhånd vide, at de skal anmode om det pågældende portnummer, ellers mislykkes anmodninger om at oprette forbindelse til serveren. Et portnummer er obligatorisk. Denne tekstboks må ikke være tom.

SSL-port

Tildel den SSL-port, der skal knyttes til dette websteds identitet. Standarden for SSL-portnummeret er 443. Du kan ændre SSL-porten til et vilkårligt entydigt TCP-portnummer, men klienterne skal på forhånd vide, at de skal anmode om det pågældende portnummer for at oprette forbindelse til serveren. Et SSL-portnummer er kun obligatorisk, hvis der benyttes SSL-kryptering. Hvis SSL-kryptering ikke er aktiveret for webstedet, er boksen SSL-port ikke tilgængelig.

Avanceret

Klik for yderligere at konfigurere IP-adressen, TCP-portnummeret og værdien Værtsheader, der benyttes til at få adgang til webstedet.

Forbindelser

Du kan indstille varigheden i sekunder, inden serveren afbryder en inaktiv bruger. Det sikrer, at alle forbindelser er lukkede, hvis HTTP-protokollen ikke kan lukke en forbindelse. De fleste webbrowsere beder serveren om at holde forbindelsen åben på tværs af flere anmodninger. Det kaldes en HTTP Keep-Alive, en HTTP-specifikation, som giver en markant bedre serverydelse. Uden den skal en webbrowser foretage talrige forbindelsesanmodninger for en side, der indeholder flere elementer, f.eks. grafik. Der skal muligvis oprettes en separat forbindelse for hvert element. Disse yderligere anmodninger og forbindelser kræver yderligere serveraktivitet og -ressourcer, hvilket reducerer serverens effektivitet. Yderligere anmodninger gør også en webbrowser meget langsommere og giver dårligere svartider, især på langsomme forbindelser med stor ventetid. HTTP Keep-Alives aktiveres som standard under installationen.

Forbindelsen afbrydes efter

Skriv et tal i boksen for at angive varigheden i sekunder, inden serveren afbryder en inaktiv bruger. Det sikrer, at alle forbindelser er lukkede, hvis HTTP-protokollen ikke kan lukke en forbindelse.

Aktiver HTTP Keep-Alives

Vælg for at gøre det muligt for en klient at opretholde en åben forbindelse med serveren i stedet for at åbne klientforbindelsen igen ved hver ny anmodning. Hvis du deaktiverer Keep-Alives, kan det forringe serverydelsen. HTTP Keep-Alives er som standard aktiveret.

Aktiver logføring

Vælg denne indstilling for at aktivere webstedets logføringsfunktioner, som registrerer oplysninger om brugeraktivitet og opretter logfiler i et format efter eget valg.

Oplysningerne gemmes i ASCII-filer eller en ODBC-kompatibel database. Logføringsoplysninger i IIS går længere end funktionerne til hændelseslogføring eller ydelsesovervågning i Microsoft ® Windows®. Logfilerne kan f.eks. medtage oplysninger om, hvem der har besøgt webstedet, hvad den besøgende har fået vist, og hvornår oplysningerne sidst er blevet set. Du kan bruge logfilerne til at vurdere indholdets popularitet eller identificere flaskehalse.

Format for aktiv logfil

Vælg et af følgende formater til logfilerne.

  • Microsoft IIS Logformat: Et fast ASCII-format.

  • Almindeligt NCSA-logfilformat: Et fast ASCII-format.

  • ODBC-logføring: Et fast format, der logføres i en database og er kompatibelt med den pågældende database.

  • Udvidet W3C-logfilformat: Et ASCII-format, der kan tilpasses og er valgt som standard. Hvis du vil bruge procestælling, skal det udvidede W3SVC-logfilformat vælges.

Egenskaber

Klik for at konfigurere indstillinger for oprettelse af logfiler (f.eks. hver uge eller efter filstørrelse) eller for at konfigurere egenskaber for udvidet W3C-logføring eller ODBC-logføring.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om navngivning af websteder, kryptering af data med SSL, HTTP Keep-Alives og logføring af webstedsaktivitet finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse