Brug denne fane til at administrere genbrug af arbejdsprocesser. I isolationstilstand for arbejdsprocesser kan du konfigurere IIS til regelmæssigt at genstarte arbejdsprocesser i en programgruppe, så du kan administrere præcis de arbejdsprocesser, der er fejlbehæftede. Det sikrer, at angivne programmer i disse grupper fungerer korrekt, og at systemressourcer kan genoprettes.

Når en arbejdsproces skal genbruges, begrænses den fejlbehæftede arbejdsproces i at modtage anmodninger, indtil den er færdig med at behandle alle resterende anmodninger i anmodningskøen. Aktuelle anmodninger tømmes ved at indstille en konfigureret grænse for processen. En erstatningsarbejdsproces til den samme navneområdegruppe starter, inden den gamle arbejdsproces stopper. Det forhindrer afbrydelse af tjenester. Den gamle proces afslutter udestående anmodninger og lukker derefter normalt eller afsluttes eksplicit, hvis den ikke lukker efter et konfigurerbart tidsrum, et antal anmodninger i forhold til en angivet plan, eller når en angiven grænse for brug af hukommelse nås.

Genbrug arbejdsprocesser (i minutter)

Vælg for at genbruge arbejdsprocesser efter en bestemt periode uden aktivitet.

Genbrug arbejdsproces (antal anmodninger)

Vælg for at genbruge arbejdsprocesser efter et bestemt antal anmodninger.

Genbrug arbejdsprocesserne på følgende tidspunkter

Vælg for at bruge et planlægningsskema til at lukke en proces og starte en erstatning.

Tilføj

Klik for at føje et tidspunkt til de planbaserede genbrugskriterier for arbejdsprocesser.

Fjern

Klik for at fjerne de markerede planbaserede kriterier for genbrug af arbejdsprocesser.

Rediger

Klik for at redigere de markerede planbaserede kriterier for genbrug af arbejdsprocesser.

Genbrug arbejdsprocesser, når de bruger for meget hukommelse

Med denne indstilling kan et skema med grænser for hukommelsesbrug benyttes til at lukke en proces og starte en erstatning. Disse indstillinger styrer tærskelværdier for genbrug af hukommelse, når mængden af virtuel hukommelse eller privat hukommelse, der bruges af en arbejdsproces, bliver for stor i forhold til den samlede systemhukommelse. Hukommelsesbaseret genbrug egner sig til at reducere heap-fragmentering og genoprette hukommelsen fra programmer med hukommelsesfejl.

Maksimal virtuel hukommelse

Vælg for at indstille det maksimale antal megabyte af systemets fælles virtuelle hukommelse, der kan bruges af en arbejdsproces, inden processen genbruges.

Det kan reducere systemets ydelse markant at angive en for høj værdi. Brug som udgangspunkt standardværdien, og find frem til forholdet mellem den lavest mulige værdi og optimal ydelse.

Maks. for brugt hukommelse

Vælg for at indstille det maksimale antal megabyte af privat allokeret fysisk systemhukommelse, der kan bruges af en arbejdsproces, inden processen genbruges.

Det kan reducere systemets ydelse markant at angive en for høj værdi. Brug som udgangspunkt standardværdien, og find frem til forholdet mellem den lavest mulige værdi og optimal ydelse.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om arbejdsprocesser og genbrug finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse