Brug denne fane til at knytte filtypenavne til det program eller den fortolker, som behandler filerne. Tilknyttede programmer omfatter ASP-programmer (Active Server Pages), IDC-programmer (Internet Database Connector) og filer, der bruger SSI-direktiver (Server-Side Include). Når webserveren modtager en anmodning om en side med filtypenavnet .asp, bruger den f.eks. programtilknytningen til at bestemme, at den eksekverbare fil asp.dll skal kaldes for at behandle siden. Du kan også bruge denne fane til at installere ISAPI-programmer med scripttilknytning med jokertegn, der afvikles for hver anmodning, uanset filtypenavnet.

Gem ISAPI-udvidelser i cachen

ISAPI DLL-filer (Internet Server API) kan indlæses og gemmes i cachen, så yderligere anmodninger kan behandles uden at kalde programmet igen. De fleste ISAPI-programmer (herunder ASP) har fordele ved cachelagring. Du skal kun fjerne markeringen i dette afkrydsningsfelt under særlige omstændigheder, f.eks. ved fejlfinding af ISAPI-programmer. Hvis det samme ISAPI-program er indlæst og gemt i cachen af mere end ét websted på en server, fjernes programmet ikke fra hukommelsen, hvis du fjerner markeringen i dette afkrydsningsfelt for serveren. Du skal fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet for alle websteder, som bruger ISAPI-programmet. Hvis du fjerner markeringen i afkrydsningsfeltet, fjernes aktive programmer ikke. Kun efterfølgende anmodninger gemmes ikke i cachen.

Programudvidelser

Du kan udvikle webprogrammer ved hjælp af forskellige programmerings- og scriptsprog. IIS (Internet Information Services) bruger filtypenavnet på en ressource, der er anmodet om, på webstedet til at bestemme, hvilket ISAPI- eller CGI-program der skal køres for at behandle en anmodning. En anmodning om en fil, der slutter med filtypenavnet .asp, får f.eks. webserveren til at kalde ASP-programmet (Asp.dll) for at behandle anmodningen. Tilknytningen mellem et filtypenavn og et ISAPI- eller CGI-program kaldes programtilknytning. IIS er forudkonfigureret til at understøtte almindelige programtilknytninger. Du kan tilføje eller fjerne tilknytninger for alle programmer på et websted eller for programmer enkeltvist.

Tabellen Programudvidelser indeholder det filtypenavn, der er knyttet til en eksekverbar fil, og stien til den eksekverbare fil. Hvis ordet "ALLE" vises i kolonnen Verber, sendes alle verber til programmet. Klik på knappen Tilføj, Rediger eller Fjern for at ændre programtilknytninger.

Vigtigt!

Under fanen Programtilknytninger til IIS 4.0 var der en liste over verber i kolonnen Udeladelser. Den er ændret til kolonnen Verber, som indeholder de HTTP-verber, der køres af programmet.

Vælg for at konfigurere webserveren til at indlæse og cachelagre ISAPI-programmer, så efterfølgende anmodninger kan behandles uden at kalde programmet igen. De fleste ISAPI-programmer (herunder ASP) har fordele ved cachelagring.

Tilføj

Klik for at tilføje en programtilknytning ved at identificere filtypenavnet, stien til den eksekverbare fil og HTTP-verber.

Rediger

Klik for at redigere en programtilknytning ved at ændre filtypenavnet, stien til den eksekverbare fil og HTTP-verber.

Fjern

Klik for at fjerne en programtilknytning fra IIS.

Programtilknytninger af jokertegn

Denne tabel indeholder ISAPI-programmer, som afvikles, inden en webfil behandles, uanset filtypenavnet. Disse ISAPI-programmer kaldes for scripttilknytninger med jokertegn. At bruge scripttilknytning med jokertegn er det samme som at bruge ISAPI-filtre med den undtagelse, at scripttilknytninger med jokertegn kan installeres i virtuelle mapper og på websteder, de har adgang til en anmodnings brødtekst, de styres ikke af hændelser, og ISAPI-udvidelsens API har flere funktioner end ISAPI-filterets API. En virtuel mappe arver kun scripttilknytninger med jokertegn fra sin overordnede virtuelle mappe eller sit websted, hvis den ikke indeholder sine egne tilknytninger med jokertegn.

Indsæt

Klik for at føje en scripttilknytning med jokertegn, der afvikles for hver anmodning, til en webfil på dette websted eller i denne virtuelle mappe.

Rediger

Klik for at ændre den markerede scripttilknytning med jokertegn i tabellen Programtilknytninger af jokertegn.

Fjern

Klik for at fjerne den markerede scripttilknytning med jokertegn i tabellen Programtilknytninger af jokertegn.

Flyt op

Klik for at flytte den markerede scripttilknytning med jokertegn højere op i kørselsrækkefølgen i tabellen Programtilknytninger af jokertegn.

Flyt ned

Klik for at flytte den markerede scripttilknytning med jokertegn længere ned i kørselsrækkefølgen i tabellen Programtilknytninger af jokertegn.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om konfiguration af programmer og programtilknytninger med jokertegn finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse