For hver IPsec-regel (Internet Protocol security) skal du angive, hvilke forbindelsestyper reglen skal gælde for. Hvis du f.eks. angiver, at en regel kun skal gælde for forbindelser til fjernadgang, er det kun disse forbindelser, der er i overensstemmelse med reglen.

Hver regel har én forbindelsestypeindstilling:

  • Alle netværksforbindelser. Reglen gælder al kommunikation, der sendes gennem en af de netværksforbindelser, du har konfigureret på computeren.

  • Lokalnetværk (LAN). Reglen gælder kun den kommunikation, der sendes gennem LAN-forbindelser, du har konfigureret på computeren.

    Bemærk!

    Trådløse forbindelser behandles som LAN-forbindelser, når politikker oprettes ved hjælp af snap-in'en IP-sikkerhedspolitik. Hvis du vil angive, at en regel kun skal gælde for en trådløs forbindelse, skal du oprette en politik ved hjælp af den nye snap-in Windows Firewall med avanceret sikkerhed.

  • Fjernadgang. Reglen gælder kun for den kommunikation, der sendes gennem en af de fjernadgangsforbindelser, VPN-forbindelser (Virtual Private Network) eller opkaldsforbindelser, du har konfigureret på computeren.