Dialogboksen Microsoft ODBC til Oracle Installation indeholder følgende indstillinger:

Datakildenavn

Det navn eller id, der benyttes af programmer til opkald eller brug af denne datakilde. Brugerne kan benytte en hvilken som helst beskrivelsesmetode til at navngive en datakilde. Dette felt er som standard tomt, men det er påkrævet.

Beskrivelse

Indeholder eventuelle beskrivelser, men er som standard tomt.

Brugernavn

Brugernavnet til datakilden.

Server

Det databasealias, der er oprettet i SQL*Net Easy Configuration, eller en tilslutningsstreng. (Du kan få oplysninger om oprettelse af strenge under Attributter for tilslutningsstrenge. Hvis du vil se beskrivelser af personlige tilslutningsstrenge og fjerndatabasetilslutningsstrenge, skal du læse Oracle-dokumentationen).

Oversættelse

Klik på Vælg for at vælge en indlæst dataoversætter. Ingen oversætter er valgt som standard.

Ydeevne

Bufferstørrelse angiver den størrelse, der er allokeret til modtagelse af hentede data (i byte). Driveren optimerer hentningen, så en hentning fra Oracle-serveren returnerer et tilstrækkeligt antal rækker til at udfylde en buffer med den angivne størrelse. Større værdier øger generelt ydeevnen ved hentning af store mængder data.

Medtag REMARKS i katalogfunktioner angiver, at driveren skal returnere kolonner med bemærkninger for SQLColumns resultatsættet. Fjern markeringen af denne indstilling for at opnå bedre ydeevne.

Medtag SYNONYMS i SQLColumns angiver – når den er indstillet til at være sand (1) – at et SQLColumns() API-opkald returnerer kolonneoplysninger for tabeller, visninger og synonymer. Denne driver henter kolonneoplysninger hurtigere, når denne værdi ikke er indstillet (eller når værdien er indstillet til 0).

Tilpasning

Gennemfør ODBC-standard for ugedag indstiller resultatsættet til et bestemt ugedagsformat. Hvis den er markeret, angiver den, at resultatsættet overholder ODBC-ugedagsformatet (søndag = 1, lørdag = 7). Ellers overholdes Oracle-ugedagsformatet (mandag = 1, søndag = 7).

SQLDescribeCol returnerer altid en præcisionsværdi angiver, at SQLDescribeCol-opkaldet returnerer 130 for præcision, hvis Oracle ikke leverer disse oplysninger. Nogle numeriske Oracle-datatyper har ikke fast præcision, f.eks. beregnede numeriske kolonner og kolonner, der er defineret som NUMBER uden præcision eller skala. Hvis dette afkrydsningsfelt ikke er markeret, returnerer driveren 0 for disse kolonnetyper.

Bemærk!
Detaljerede oplysninger og programmeringsoplysninger om denne driver kan findes i MSDN-biblioteket i ODBC Drivers. Microsoft ODBC-driveren til Oracle understøtter kun SQL*Net 2.3 eller nyere. Du kan få flere oplysninger om Oracle-produkter i Oracle-dokumentationen. Andre oplysninger kan findes under Understøttelsesniveauer for software og Produktsupport (Oracle-driver).