NAP (Network Access Protection) er en af de længst ventede funktioner i operativsystemet Windows Server® 2008. NAP er en ny platform, som giver netværksadministratorer mulighed for at definere et niveau for netværksadgang på baggrund af klientens identitet, de grupper, klienten tilhører, og i hvilken grad klienterne overholder virksomhedens styringspolitik. Hvis en klient er ikke-kompatibel, giver NAP mulighed for automatisk at opdatere klienten, så den overholder kravene - dette kaldes også afhjælpning -, og derefter dynamisk forhøje dens niveau for netværksadgang. NAP understøttes af Windows® 7, Windows Vista®, Windows® XP med SP3 (Service Pack 3), Windows Server 2008 og Windows Server® 2008 R2.

Bemærk!

NAP er integreret i Løsningscenter på de NAP-klientcomputere, der kører Windows 7. Hvis en NAP-klientcomputer anses for at være ikke-kompatibel med netværkets tilstandspolitikker, kan du finde flere oplysninger i kategorien Network Access Protection under Sikkerhed. De NAP-klientcomputere, som er kompatible med tilstandskravene, og de computere, som ikke kører NAP-agenttjenesten, viser ikke NAP-oplysningerne i Løsningscenter.

NAP omfatter også en programmeringsgrænseflade til programmet (application programming interface - API), som udviklere og leverandører kan bruge til at integrere deres produkter og til at give adgang til tilstandsbekræftelsen, adgangshåndhævelsen og den løbende vurdering af kompatibiliteten med kravene. Du kan finde flere oplysninger om NAP API under Network Access Protection på https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=128423. Siden er evt. på engelsk.


Indholdsfortegnelse