Dataindsamlersæt opretter en tom logdatafil ud over valgfrie rapportfiler. Ved hjælp af datastyring kan du konfigurere, hvordan logdata, rapporter og komprimerede data lagres for hvert dataindsamlersæt.

Der kræves som minimum medlemskab af den lokale gruppe Brugere af ydelseslog eller administratorgruppen eller tilsvarende for at kunne fuldføre proceduren.

Bemærk!

Gruppen Brugere af ydelseslog skal tildeles brugerrettigheden Logge på som et batchjob som beskrevet i Aktivere logføring til gruppemedlemmer, som er brugere af ydelseslog.

Bemærk!

Hvis du har konfigureret dataindsamlersættet til at køre som en anden bruger, bliver du bedt om at angive brugernavn og adgangskode, hver gang du ændrer egenskaberne for dataindsamlersættet.

Sådan konfigureres datastyring for et dataindsamlersæt
  1. Udvid Dataindsamlersæt i Windows Ydelsesmåler, og klik på Brugerdefineret.

  2. Klik i konsolruden på navnet på det dataindsamlersæt, som du vil konfigurere, og klik på Datastyring.

  3. Under fanen Datastyring kan du acceptere standardværdierne, eller du kan foretage ændringer, der stemmer overens med politikken for opbevaring af data. Du finder flere oplysninger om hver enkelt indstilling i tabellen nedenfor.

    • Når Mindste mængde ledig diskplads eller Maksimale antal mapper vælges, slettes tidligere data ifølge den ressourcepolitik, du vælger (Slet største eller Slet ældste), når grænsen nås.

    • Når Anvend politik, før dataindsamlersættet starter vælges, slettes tidligere data ifølge de indstillinger, du har angivet, før dataindsamlersættet opretter den næste logfil.

    • Når Rodstiens maksimale størrelse vælges, slettes tidligere data ifølge de indstillinger, du har angivet, når grænsen for størrelsen på rodlogmappen nås.

  4. Klik på fanen Handlinger. Du kan acceptere standardværdierne, eller du kan foretage ændringer. Du finder flere oplysninger om hver enkelt indstilling i tabellen nedenfor.

    Bemærk!

    Du bruger mappehandlinger til at angive, hvordan data arkiveres, inden det slettes permanent. Du kan vælge at deaktivere grænserne for Datastyring til fordel for at styre alle data ifølge disse mappehandlingsregler.

  5. Når du er færdig med at foretage ændringer, skal du klikke på OK.

Egenskaber for Datastyring

Indstilling Definition

Mindste mængde ledig diskplads

Den mængde diskplads, der skal være ledig på det drev, hvor logdata lagres. Hvis indstillingen angives, slettes tidligere data ifølge den ressourcepolitik, som du vælger, når grænsen er nået.

Maksimale antal mapper

Det antal undermapper, der kan være i datamappen i Dataindsamlersæt. Hvis indstillingen angives, slettes tidligere data ifølge den ressourcepolitik, som du vælger, når grænsen er nået.

Ressourcepolitik

Angiver, om det er den ældste eller den største logfil eller -mappe, der skal slettes, når grænsen nås.

Rodstiens maksimale størrelse

Den maksimale størrelse på datamappen for dataindsamlersættet, herunder alle undermapper. Hvis indstillingen angives, tilsidesætter den maksimale stistørrelse grænserne for den mindste mængde ledig diskplads og det maksimale antal mapper, og slettes tidligere data ifølge den ressourcepolitik, som du vælger, når grænsen er nået.

Egenskaber for Handlinger

Indstilling Definition

Alder

Datafilens alder i dage eller uger. Hvis værdien er 0, anvendes kriteriet ikke.

Størrelse

Størrelsen i megabyte (MB) på den mappe, hvor logdata lagres. Hvis værdien er 0, anvendes kriteriet ikke.

Cab

En kabinetfil, som er et arkiveringsfilformat. Kabinetfiler kan oprettes ud fra rå logdata og udpakkes senere, når der er behov for det. Vælg at oprette eller slette for at foretage noget baseret på alders- eller størrelseskriterierne.

Data

Rå logdata, som er indsamlet af dataindsamlersættet. Logdata kan slettes, efter at en kabinetfil er blevet oprettet for at spare diskplads, mens der stadig bevares en sikkerhedskopi af de oprindelige data.

Rapport

Rapportfilen oprettes af Windows Ydelsesmåler ud fra rå logdata. Rapportfiler kan bevares, selv efter de rå data eller kabinetfilen er blevet slettet.

Yderligere overvejelser

  • Du kan åbne Windows Ydelsesmåler ved at klikke på Start, klikke i feltet Start søgning, skrive perfmon og derefter trykke på Enter.

Yderligere referencer