Snap-in'en Udskriftsstyring kan automatisk registrere alle printere, der findes på det samme undernet som den computer, du kører Udskriftsstyring på, installere de relevante printerdrivere, oprette køer og dele printere.

Du skal være medlem af den lokale gruppe Administratorer eller have fået tildelt tilladelsen Administrer server for at kunne tilføje en printer ved hjælp af dens IP-adresse eller værtsnavn.

Sådan føjes netværksprintere automatisk til en printerserver
  1. Åbn Udskriftsstyring.

  2. Klik på Printerservere i venstre rude, klik på den pågældende printerserver, højreklik på Printere, og klik derefter på Tilføj printer.

  3. På siden Printerinstallation i guiden Installation af netværksprinter skal du klikke på Søg på netværket efter printere og derefter klikke på Næste. Hvis du bliver bedt om det, skal du angive den driver, du vil installere til printeren.

Bemærk!

Hvis du vil tilføje printere, der er på samme undernet som en fjernprinterserver, kan du bruge Fjernskrivebord til at logge på printerserveren, åbne Udskriftsstyring og derefter tilføje printeren.

Yderligere overvejelser

  • Udskriftsstyring åbnes ved at klikke på Start, pege på Administration og derefter klikke på Udskriftsstyring.

  • Hvis du er medlem af den lokale gruppe Administratorer, kan du tildele en anden person tilladelsen Administrer server, så vedkommende kan tilføje en printer ved hjælp af dens IP-adresse eller værtsnavn. Du kan gøre dette ved at åbne Udskriftsstyring, dobbeltklikke på Printerservere, højreklikke på den pågældende printerserver og klikke på Egenskaber. Klik på fanen Sikkerhed i dialogboksen Egenskaber for printerserver, vælg brugeren på listen, marker afkrydsningsfeltet Administrer server under Tillad, og klik derefter på OK.

  • Hvis snap-in'en Udskriftsstyring ikke er tilgængelig, fordi rolletjenesten Printerserver ikke er installeret på denne server, skal du have administratorrettigheder for at kunne tilføje en printer ved hjælp af dens IP-adresse eller værtsnavn. Vælg Tilføj en lokal printer eller netværksprinter som administrator i guiden Tilføj printer, og følg instruktionerne i guiden for at tilføje en printer ved hjælp af administratorrettigheder.

  • Hvis du vil tilføje WSD-printere (Web Services for Devices), der skal kunne deles og vises på netværket, skal netværksregistrering være aktiveret, og PnP-X IP Bus-optællingstjenesten skal køre. Hvis du vil tilføje en WSD-printer, skal du være medlem af gruppen Administratorer.

    Hvis du vil aktivere netværksregistrering, skal du klikke på Start, klikke på Kontrolpanel og derefter klikke på Netværk og internet. Klik på Netværks- og delingscenter på siden Netværk og internet. Klik på Rediger avancerede delingsindstillinger på siden Netværks- og delingscenter. Klik på pilen ud for Domæne på siden Avancerede delingsindstillinger, klik på Slå netværksregistrering til, og klik derefter på Gem ændringer.

    Hvis du vil starte PnP-X IP Bus-optællingstjenesten, skal du klikke på Start, klikke på Administration og derefter klikke på Tjenester. Højreklik på PnP-X IP Bus-optælling i ruden i midten, og klik derefter på Start.

Yderligere referencer