På side to i guiden kan du angive den metode, der skal bruges til godkendelse. Du kan også konfigurere avancerede klientposter i Microsoft SQL Server og angive det logon-id og den adgangskode, som SQL Server ODBC-driveren skal bruge til at oprette forbindelse til SQL Server, når datakilden konfigureres.

Med Windows NT-godkendelse, der anvender logon-id til netværket

Alternativknappen Med Windows NT-godkendelse, der anvender logon-id til netværket angiver, at SQL Server ODBC-driveren anmoder om en sikker forbindelse (eller en forbindelse, der er tillid til) til en SQL Server-forekomst. Når alternativknappen er markeret, bruger SQL Server integreret logonsikkerhed til at oprette forbindelser ved hjælp af denne datakilde, uanset den aktuelle tilstand for logonsikkerheden på serveren. Hvis der angives et brugernavn eller en adgangskode, ignoreres de. SQL Server-systemadministratoren skal have knyttet dit Windows-logon til et SQL Server-logon-id.

Med SQL Server-godkendelse, der anvender logon-id og adgangskode angivet af brugeren

Alternativknappen Med SQL Server-godkendelse, der anvender logon-id og adgangskode angivet af brugeren angiver, at SQL Server ODBC-driveren ikke anmoder om en sikker forbindelse (eller en forbindelse, der er tillid til) til SQL Server. Når alternativknappen er markeret, bruger SQL Server standardlogonsikkerhed til at oprette forbindelser ved hjælp af denne datakilde. Du skal angive et SQL Server-logon-id og en adgangskode for alle forbindelsesanmodninger.

Klientkonfiguration

Knappen Klientkonfiguration åbner dialogboksen Tilføj konfiguration til netværksbibliotek.

Hvis du har angivet et nyt navn i feltet Server på den første side i guiden, skal du muligvis bruge denne dialogboks til at tilføje en serveraliaskonfiguration med et navn, der stemmer overens med det navn, du har angivet i feltet Server på den første side i guiden ODBC. Aliasnavnet skal stemme overens med det navn, du har angivet i feltet Server. For SQL Server har du som regel ikke brug for en serveraliaskonfiguration. I de fleste tilfælde kan SQL Server ODBC-driveren oprette forbindelse ved hjælp af standardværdien på listen Netværksmapper og det netværksnavn, der er angivet i feltet Server på den første side i guiden.

Klik på Klientkonfiguration, hvis forbindelsen skal bruge et andet netværksbibliotek end klientens standardnetværksbibliotek. Klik også på Klientkonfiguration, hvis serverens faktiske netværksadresse skal angives for at oprette en forbindelse. Når du f.eks. bruger TCP/IP Net-Library, skal du muligvis angive serverens port- og socketadresse. Hvis en SQL Server-forekomst lytter på en alternativ navngiven pipe, skal du angive pipenavnet i den avancerede post.

Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af klienter i SQL Server Books Online.

Opret forbindelse til SQL Server for at hente standardindstillingerne for supplerende konfigurationsindstillinger

Hvis du markerer afkrydsningsfeltet Opret forbindelse til SQL Server for at hente standardindstillingerne for supplerende konfigurationsindstillinger, henter SQL Server-driveren de oprindelige indstillinger fra SQL Server-forekomsten for indstillingerne på de følgende sider i guiden. SQL Server-driveren opretter forbindelse til den SQL Server-forekomst, der er angivet i feltet Server på den første side.

Hvis afkrydsningsfeltet ikke er markeret, bruger driveren standardindstillingerne som de oprindelige indstillinger på de følgende sider i guiden.

Feltet Logon-id

I feltet Logon-id angives det logon-id, som SQL Server-driveren bruger til at oprette forbindelse til SQL Server, hvis Med SQL Server-godkendelse, der anvender logon-id og adgangskode angivet af brugeren er markeret. Dette gælder kun den forbindelse, der oprettes for at bestemme standardindstillingerne for serveren. Det gælder ikke efterfølgende forbindelser til datakilden, efter at den er oprettet.

Feltet Adgangskode

I feltet Adgangskode angives det logon-id, som SQL Server-forekomsten bruger til at oprette forbindelse til SQL Server, hvis Med SQL Server-godkendelse, der anvender logon-id og adgangskode angivet af brugeren er markeret. Dette gælder kun den forbindelse, der oprettes for at bestemme standardindstillingerne for serveren. Det gælder ikke efterfølgende forbindelser til den nye datakilde.

Felterne Logon-id og Adgangskode er deaktiveret, hvis Med Windows NT-godkendelse, der anvender logon-id til netværket er markeret, eller hvis Opret forbindelse til SQL Server for at hente standardindstillingerne for supplerende konfigurationsindstillinger ikke er markeret.