I forbindelse med indgående regler skal du bruge disse indstillinger til at angive, hvilke computere eller computergrupper der kan oprette forbindelse til den lokale computer. I forbindelse med udgående regler skal du bruge disse indstillinger til at angive, hvilke computere eller computergrupper denne computer kan oprette forbindelse til.

Vigtigt!

Hvis du vil bruge disse indstillinger, skal handlingen for firewallreglen angives til Tillad forbindelsen, hvis den er sikker. En forbindelse vurderes som sikker, når netværkstrafikken er beskyttet af en regel for forbindelsessikkerhed, der kræver godkendelse ved hjælp af en metode, som omfatter et computer-id, f.eks. Kerberos version 5, NTLMv2 eller et certifikat, hvor certifikattilknytning til konto er aktiveret.

Sådan finder du denne side i guiden
  1. Højreklik på Indgående regler eller Udgående regler i MMC-snap-in'en Windows Firewall med avanceret sikkerhed, og klik derefter på Ny regel.

  2. Klik på Næste i guiden, indtil du kommer til siden Handling.

  3. Markér Tillad forbindelsen, hvis den er sikker på siden Handling.

  4. Klik på Næste i guiden, indtil du kommer til siden Computere.

Godkendte computere

Brug dette afsnit til at identificere de computer- eller gruppekonti, der har tilladelse til at oprette den forbindelse, som er angivet af reglen.

Tillad kun forbindelser fra/til disse computere

  • For indgående regler skal du markere Tillad kun forbindelser fra disse computere for at angive, hvilke computere der kan oprette forbindelse til computeren. Netværkstrafik, der ikke er godkendt til at komme fra en computer på listen, blokeres af Windows Firewall.

  • For udgående regler skal du markere Tillad kun forbindelser til disse computere for at angive, hvilke computere denne computer kan oprette forbindelse til. Udgående netværkstrafik, der sendes til computere, som ikke kan godkendes som en computer på listen, blokeres af Windows Firewall.

Hvis du markerer afkrydsningsfeltet, aktiveres Tilføj. Klik på Tilføj, og angiv computer- eller gruppekontiene i dialogboksen Vælg brugere, computere og grupper. Hvis du vil fjerne en computer eller en gruppe fra listen, skal du vælge computeren eller gruppen og klikke på Fjern.

Undtagelser

Brug dette afsnit til at identificere de computer- eller gruppekonti, der kan være vist under Godkendte computere, f.eks. fordi computer- eller gruppekontoen er medlem af en gruppe, hvis netværkstrafik skal blokeres af Windows Firewall. Computer A kan eksempelvis være medlem af gruppe B. Gruppe B er medtaget under Godkendte computere, så netværkstrafik, der er godkendt til at komme fra en computer, der er medlem af gruppen, er tilladt. Hvis computer A placeres på listen Undtagelser, vil netværkstrafik, som er godkendt til at komme fra computer A, ikke blive behandlet af reglen, og den blokeres af standardfirewallfunktionen, medmindre en anden regel tillader trafikken.

Spring denne regel over, når forbindelsen er fra/til disse computere

  • For indgående regler skal du markere Spring denne regel over, når forbindelsen er fra disse computere for at angive de fjerncomputere, som er undtagelser til reglen.

  • For udgående regler skal du markere Spring denne regel over, når der oprettes forbindelse til disse computere for at angive de fjerncomputere, som er undtagelser til reglen.

Hvis du markerer afkrydsningsfeltet, aktiveres Tilføj. Klik på Tilføj, og angiv computer- eller gruppekontiene i dialogboksen Vælg brugere, computere og grupper. Hvis du vil fjerne en computer eller en gruppe fra listen, skal du vælge computeren eller gruppen og klikke på Fjern.

Sådan ændres indstillingerne

Når du har oprettet firewallreglen, kan du ændre indstillingerne i dialogboksen Egenskaber for firewallregel. Denne dialogboks vises, når du dobbeltklikker på en regel i Indgående regler eller Udgående regler. Hvis du vil ændre indstillingerne, skal du vælge fanen Computere.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse