Du kan eksportere et certifikat for at importere en kopi på en anden computer eller enhed eller gemme en kopi på et sikkert sted.

Hvis du eksporterer certifikater til import på en computer, der kører Windows, er PKCS #7-formatet det foretrukne eksportformat. Dette format bevarer nøglecenterkæden eller certifikatstien for certifikater, der indeholder kontrasignaturer, som er tilknyttet signaturer.

Hvis du eksporterer certifikater for at importere dem på en computer, der kører et andet operativsystem, er det muligt, at PKCS #7-formatet understøttes. Hvis det ikke understøttes, kan du i stedet bruge DER-binærkodet format eller Base64-kodet format for at muliggøre kommunikation mellem forskellige systemer.

Du skal som minimum være medlem af gruppen Brugere eller Lokale administratorer for at kunne udføre denne handling. Gennemse detaljerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.

Sådan eksporteres et certifikat
  1. Åbn snap-in'en Certifikater for en bruger, computer eller tjeneste.

  2. Klik på Certifikater i konsoltræet under det logiske lager, der indeholder det certifikat, du vil eksportere.

  3. Klik på det certifikat, du vil eksportere, i detaljeruden.

  4. Peg på Alle opgaver i menuen Handling, og klik derefter på Eksporter.

  5. Marker Nej, eksporter ikke den private nøgle i guiden Certifikateksport. Denne indstilling vises kun, hvis den private nøgle er markeret som eksporterbar, og du har adgang til den.

  6. Angiv følgende oplysninger i guiden Certifikateksport:

    • Klik på det filformat, du vil gemme det eksporterede certifikat i: en DER-kodet fil, en Base-64-kodet fil eller en PKCS #7-fil.

    • Hvis du eksporterer certifikatet til en PKCS #7-fil, kan du også vælge at medtage alle certifikater i certifikatstien.

  7. Skriv om nødvendigt en adgangskode for at kryptere den private nøgle, du eksporterer, i feltet Adgangskode. Indtast adgangskoden igen i feltet Bekræft adgangskode, og klik derefter på Næste.

  8. Skriv et filnavn og en sti til den PKCS #7-fil, hvor det eksporterede certifikat og den eksporterede private nøgle skal gemmes, i feltet Filnavn. Klik på Næste, og klik derefter på Udfør.

Yderligere overvejelser

  • Brugercertifikater kan administreres af brugeren eller en administrator. Certifikater, der er udstedt til en computer eller tjeneste, kan kun administreres af en administrator eller bruger, som har de korrekte rettigheder.

  • Oplysninger om, hvordan du åbner snap-in'en Certifikater, finder du under Føje snap-in'en Certifikater til en MMC-konsol.

  • Når guiden Certifikateksport er afsluttet, findes certifikatet både i certifikatlageret og i den nye fil. Hvis du vil fjerne certifikatet fra certifikatlageret, skal du slette det.


Indholdsfortegnelse