Hvis flere certifikater eksporteres og gemmes som PKCS #7-filer, eller hvis der er gået et stykke tid, siden filen blev oprettet, er det måske ikke nemt at overskue, hvilke certifikater en PKCS #7-fil indeholder. Ved at benytte følgende fremgangsmåde kan du komme til at se nøjere på certifikaterne i en PKCS #7-fil.

Du skal som minimum være medlem af gruppen Brugere eller Lokale administratorer for at kunne udføre denne handling. Gennemse detaljerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.

Sådan får du vist certifikaterne i en PKCS #7-fil
  1. Åbn Windows Stifinder.

  2. Find den PKCS #7-fil, som indeholder de certifikater, du vil have vist.

  3. Dobbeltklik på PKCS #7-filen i detaljeruden.

  4. Dobbeltklik på mappen med PKCS #7-filen i konsoltræet, og klik derefter på Certifikater. Certifikaterne i PKCS #7-filen vises i detaljeruden.

Yderligere overvejelser

  • En PKCS #7-fil har normalt filtypenavnet .p7b, men det er ikke altid tilfældet. Som det er tilfældet for andre datafiler, kan den bruger, der opretter filen, bestemme filnavnet, og om filtypenavnet skal være .p7b.

  • Oplysninger om, hvordan du åbner snap-in'en Certifikater, finder du under Føje snap-in'en Certifikater til en MMC-konsol.


Indholdsfortegnelse