Forbindelsesstyring er et værktøj til netværksforbindelse, der gør det muligt for en bruger at oprette forbindelse til et fjernnetværk, f.eks. en internetudbyder eller et firmanetværk, der er beskyttet af en VPN-server.

CMAK (Connection Manager Administration Kit) er et værktøj, du kan bruge til oprette forhåndsdefinerede forbindelser til fjernservere og netværk. På den måde kan du tilpasse, hvordan brugere på netværket opretter fjernforbindelser. Brug guiden CMAK til at oprette og tilpasse en forbindelse for brugerne.

Installere CMAK

CMAK er en valgfri komponent, som ikke installeres som standard. Du skal installere CMAK, hvis du vil oprette forbindelsesprofiler, som brugerne kan installere for at få adgang til fjernnetværk. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du installerer CMAK, under Installere CMAK.

Før du kører guiden CMAK

Før du kører guiden, skal du gennemgå dokumentationen til CMAK, som du finder online på CMAK (Connection Manager Administration Kit). Siden er evt. på engelsk. https://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=55986 Når du forstår processen, og du har samlet de nødvendige oplysninger, kan du køre guiden. Du kan finde flere oplysninger om hvert trin i oprettelsen af forbindelsesprofilen under Køre guiden CMAK for at oprette en forbindelsesprofil.

Distribuere den færdige forbindelsesprofil

Når du kører guiden CMAK, oprettes der en forbindelsesprofil, der gemmes i en eksekverbar fil. Ved kørsel af filen på en klientcomputer udstyres computeren med alt det, der skal bruges for at oprette den netværksforbindelse, du har defineret. Du kan finde flere oplysninger om at teste og installere forbindelsesprofilen under Distribuere forbindelsesprofilen til brugerne.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse