Installationen af en profil til Forbindelsesstyring sker ved hjælp af en eksekverbar fil, du skal have af netværksadministratoren. Når du kører den på computeren, installerer den alle de filer, der skal bruges til at oprette forbindelse til et bestemt fjernnetværk. Du opretter adgang til forbindelsen ved hjælp af en ny post i mappen Netværksforbindelser.

Du skal som minimum være medlem af gruppen Brugere for at installere en profil til Forbindelsesstyring. Kun medlemmer af gruppen Administratorer kan imidlertid installere profilen for alle brugere.

En administrator kan distribuere profilen til Forbindelsesstyring til klientcomputere ved hjælp af en hvilken som helst tilgængelig metode til softwaredistribution:

  • Flytbart medie: Diskette, cd, dvd, USB-drev med flashhukommelse.

  • Netværksshare: Den eksekverbare fil til installation af profilen til Forbindelsesstyring kan placeres på et hvilket som helst netværksshare, hvor brugeren kan køre den fra.

  • E-mail: Sender den eksekverbare fil til installation af profilen som en vedhæftet fil i en e-mail (anbefales ikke).

    Bemærk!

    Det er ikke muligt at sende eksekverbare filer som vedhæftede filer i alle e-mail-systemer af sikkerhedsmæssige årsager.

  • Overførsel fra websted: Sender et link til et websted, hvor brugerne kan hente den eksekverbare fil og køre installationsprogrammet.

  • Systemer til softwaredistribution: Produkter som f.eks. Microsoft® Systems Center Configuration Manager er ideelle til automatisk distribution til et stort antal klienter, uden at brugeren behøver at foretage sig noget.

Bemærk!

Hvis du logger på som en bruger med begrænsede rettigheder, kan du kun installere en profil for den aktuelle brugerkonto. Hvis du logger på som lokal administrator, kan du vælge at installere profilen for alle brugere eller blot for den aktuelle brugerkonto.

Sådan installeres en profil til Forbindelsesstyring manuelt
  1. Find den ekskverbare fil, du har fået af administratoren, og dobbeltklik på den.

    Der vises en dialogboks med spørgsmålet Vil du installere YourProfileName?

  2. Klik på Ja for at begynde installationen.

  3. Hvis der vises en licensaftale, skal du læse den og derefter klikke på Ja, hvis du accepterer vilkårene i aftalen, og fortsætte installationen.

  4. Vælg enten Alle brugere eller Kun til eget brug under Gør denne forbindelse tilgængelig for. Hvis du vælger Alle brugere, skal du have lokale administratortilladelser. Installationen fortsættes, afhængigt af hvordan du er logget på:

    • Hvis du er logget på som den indbyggede administratorkonto, fortsættes installationen.

    • Hvis du er logget på som medlem af gruppen Administratorer, vises dialogboksen Kontrol af brugerkonti måske. Hvis den vises, skal du bekræfte, at du vil udføre den viste handling og klikke på Fortsæt for at fortsætte installationen.

    • Hvis du er logget på som standardbruger, vises dialogboksen Kontrol af brugerkonti, hvor du skal angive administratorlegitimationsoplysninger. Hvis du angiver de korrekte legitimationsoplysninger, installeres profilen for alle brugere. I modsat fald deaktiveres indstillingen, og du kan kun udføre installationen for den aktuelle bruger.

    • Hvis der skal vises et ikon på skrivebordet for denne forbindelse, skal du markere feltet Tilføj en genvej på skrivebordet.

    • Klik på OK for at fuldføre installationen.

    Der vises en dialogboks med status for installationen. Når installationen er afsluttet, vises ikonet på skrivebordet (hvis du har valgt denne indstilling), mappen Netværksforbindelser vises med den nye tilgængelige forbindelse, og forbindelsen åbnes, så du kan konfigurere indstillinger for opkaldssted og andre indstillinger, netværksadministratoren giver mulighed for.

Yderligere referencer