I dette emne beskrives den fremgangsmåde, du skal benytte til sikkert at fjerne en bærbar computer fra en dockingstation.

Advarsel!

Hvis du fjerner en bærbar computer uden at bruge Fradock kan det resultere i et ustabilt system, datatab eller i endda beskadigelse af hardwaren. Du kan undgå tab eller beskadigelser ved at fradocke computeren ved hjælp af Fradock eller ved at lukke systemet og fradocke den bærbare computer, mens systemet er slukket. Hvis du fradocker en bærbar computer, mens den enten er i standbytilstand eller dvaletilstand, kan det resultere i datatab og et ustabilt system.

Alle brugerkonti kan bruges til at gennemføre denne procedure.

Sådan fradockes en bærbar computer
  1. Klik på Start.

  2. Klik på pileknappen i menuen Start til højre for knapperne Sluk og Lås for at få vist menuen Indstillinger for lukning.

    Hvis computeren genkendes af Windows som en bærbar computer, der understøtter fradockning, vises Fradock i denne menu. Hvis computeren ikke genkendes som en computer, der understøtter fradockning, vises Fradock ikke.

  3. Klik på Fradock.

  4. Du kan fradocke den bærbare computer, når du har modtaget en besked om, at det er sikkert. Hvis du har en motoriseret dockingstation, fradockes computeren automatisk.

Yderligere overvejelser
  • Fradock vises kun i menuen Indstillinger for lukning, hvis ACPI (Advanced Configuration and Power Interface) er aktiveret på computeren, og den genkendes som en bærbar computer i en dockingstation. Hvis Fradock ikke vises i menuen Indstillinger for lukning, er ACPI ikke aktiveret på computeren, eller computeren understøtter muligvis ikke fradockning.

  • Nogle computere har en eject-knap på dockingstationen. Hvis du trykker på eject-knappen i stedet for at følge denne fremgangsmåde, fradockes den bærbare computer også. Flere oplysninger finder du i dokumentationen til dockingstationen.

  • Du kan ændre strømstyringsplanen i Kontrolpanel for at sikre, at den bærbare computer har den optimale ydeevne. Denne indstilling er tilgængelig i kategorien Bærbare computere som Administrer batteristrømmen eller Strømstyring i Klassisk visning.


Indholdsfortegnelse