Editoren til lokal gruppepolitik giver dig mulighed for at ændre kriterier for visning af politikindstillinger for administrative skabeloner. I editoren vises som standard alle politikindstillinger. Du kan dog bruge kravfiltre til at ændre, hvordan politikindstillinger for administrative skabeloner vises i editoren til lokal gruppepolitik.

Sådan angives kravfiltre for administrative skabeloner
  1. Åbn Editor til lokal gruppepolitik.

  2. Højreklik på Administrative skabeloner, der findes under Computerkonfiguration eller Brugerkonfiguration. Klik på Filterindstillinger.

  3. Marker afkrydsningsfeltet Aktiver kravfiltre.

  4. Skriv et eller flere nøgleord i feltet Filtrer efter ord.

  5. Klik på det ønskede filter på listen Vælg den ønskede platform og det eller de ønskede programfiltre:

    • Medtag indstillinger, der svarer til en hvilken som helst af de valgte platforme.

    • Medtag indstillinger, der svarer til alle de valgte platforme.

      Bemærk!

      Du kan klikke på Marker alt for at markere alle elementer på listen, eller du kan klikke på Ryd alt for at fjerne alle elementer på listen.

  6. Klik på OK for at anvende de nye filterindstillinger og lukke dialogboksen Filterindstillinger.

Yderligere overvejelser

  • For at kunne gennemføre denne procedure skal du have tilladelse til redigering af indstillinger for at kunne redigere et gruppepolitikobjekt. Medlemmer af sikkerhedsgruppen Domæneadministratorer, sikkerhedsgruppen Administratorer for virksomhed eller sikkerhedsgruppen Ejere af gruppepolitikopretter har som standard tilladelse til redigering af indstillinger for at kunne redigere et gruppepolitikobjekt.

  • Filtre medtager elementer, så du skal markere elementer, du vil have vist, i stedet for at markere elementer, der skal fjernes.

  • Filtre fungerer ikke sammen med klassiske administrative skabeloner.

  • Editoren til lokal gruppepolitik og snap-in'en Gældende politikindstilling er tilgængelige i Windows Server 2008 R2, Windows 7 Professional, Windows 7 Ultimate og Windows 7 Enterprise. Du kan finde flere oplysninger under https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=139815). Siden er evt. på engelsk.