Det er en alvorlig handling at genstarte eller stoppe IIS (Internet Information Services) eller genstarte webserveren. Når du genstarter internettjenesterne, afbrydes alle sessioner tilsluttet webserveren (herunder internet, FTP, SMTP og NNTP). Alle data i webprogrammer går tabt. Alle internetsteder er utilgængelige, indtil internettjenester et genstartet. Undgå derfor at genstarte eller stoppe serveren, hvis det i det hele taget er muligt. IIS 6.0 indeholder genbrug af programgrupper og flere andre funktioner, som er alternativer til at genstarte IIS. Du kan finde en liste over funktioner, der er udviklet til at forbedre driftssikkerheden i IIS og afhjælpe behovet for at genstarte IIS, under "Genstarte IIS" i IIS Hjælp.

Bemærk!

Internettjenester omfatter web-, FTP-, SMTP-, NNTP- og IIS-tjenester.

Hvilken handling skal IIS udføre?

Dette er en liste over genstartsindstillinger for IIS samt forklaringer og konsekvenser for hver indstilling.

Start Internettjenester

Klik for at starte alle internettjenester. Du kan bruge noden Tjenester i snap-in-modulet Computeradministration til at ændre, hvilke tjenester der startes automatisk. Hvis internettjenesterne ikke svarer efter brug af denne kommando, skal du genstarte computeren.

Stop Internettjenester

Klik for at stoppe alle internettjenester. Alle sessioner tilsluttet webserveren (herunder internet, FTP, SMTP og NNTP) afbrydes. Alle data i webprogrammer går tabt. Alle internetsteder er utilgængelige, indtil internettjenesterne er genstartet. Visse ændringer af IIS kræver, at internettjenesterne stoppes for at kunne registrere disse ændringer, f.eks. ved installation af en ny COM-komponent eller et ISAPI-filter.

Genstart <Lokal computer>

Klik for at genstarte serveren. Det er en alvorlig handling at genstarte serveren. Alle sessioner tilsluttet webserveren (herunder internet, FTP, SMTP og NNTP) afbrydes. Alle data i webprogrammer går tabt. Alle internetsteder er utilgængelige, indtil serveren og internettjenesterne er genstartet.

Genstart Internettjenester

Klik for at stoppe og derefter genstarte alle internettjenester. Alle sessioner tilsluttet webserveren (herunder internet, FTP, SMTP og NNTP) afbrydes. Alle data i webprogrammer går tabt. Alle internetsteder er utilgængelige, indtil internettjenesterne er genstartet.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om at genstarte IIS, herunder en liste over funktioner i IIS 6.0, som forbedrer driftssikkerheden og tilgængeligheden og dermed mindsker behovet for at genstarte serveren eller internettjenesten, finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse