Brug denne fane til at styre, hvordan ASP-sider (Active Server Pages) kører i det valgte program. Programmer, der kører i IIS (Internet Information Services), kan konfigureres til effektiv afvikling ved at aktivere sessionstilstand og -timeout, buffere, overordnede stier, sprog og timeout for ASP-scripts.

Bemærk!

Du kan angive egenskaber for programkonfiguration på niveauet for websted, virtuel mappe eller mappe.

Aktiver sessionstilstand

Vælg for at aktivere sessionstilstand.

Når sessionstilstand er aktiveret, opretter ASP-sider (Active Server Pages) en session for hver bruger, som får adgang til et ASP-program, så du kan identificere brugeren på tværs af sider i programmet. Når sessionstilstand er deaktiveret, sporer ASP ikke brugere og tillader ikke et ASP-script at gemme oplysninger i objektet Session eller at bruge hændelsen Session_OnStart eller Session_OnEnd. En session afsluttes automatisk, hvis brugeren ikke har anmodet om eller opdateret en side i et program ved afslutningen af timeoutperioden.

Timeout for session

Angiv timeoutperioden for alle inaktive sessioner på dette system.

Timeout for session styrer varigheden af brugerens session, eller for at være mere nøjagtig styrer den sessionsobjektets levetid. Et script kan eksplicit afslutte en session ved at bruge metoden Session.Abandon. Selvom sessionstilstand er aktiveret for et program, kan du deaktivere sessionstilstand for en enkelt ASP-side med direktivet <%@ ENABLESESSIONSTATE = False %>.

Aktiver buffere

Vælg for at aktivere IIS til at tillade indsamling af alt output, som er oprettet af en ASP-side, inden det sendes til webbrowseren. Når siden vises af webbrowseren, er alt indhold komplet. Ved at gemme output i buffere kan du indstille HTTP-headere fra et vilkårligt sted i et ASP-script.

Når markeringen i afkrydsningsfeltet er fjernet, returneres output til webbrowseren, efterhånden som siden behandles. Du kan ignorere denne indstilling i et script ved at bruge metoden Response.Buffer i dine ASP-scripts.

Aktiver overordnede stier

Vælg for at tillade ASP-sider at bruge relative stier til den overordnede mappe i den aktuelle mappe (stier, der bruger syntaksen .. ).

Hvis du aktiverer denne indstilling, bør du ikke give de overordnede mapper adgang til at køre programmer, fordi et script kan køre et uautoriseret program i en overordnet mappe.

Standard-ASP-sprog

Angiv det primære scriptsprog til ASP-sider (Active Server Pages), som er det sprog, der bruges til at behandle kommandoer i ASP-afgrænsninger (<% og %>).

ASP leveres med to Microsoft® ActiveX®-scriptprogrammer: Microsoft Visual Basic® Scripting Edition (VBScript) og Microsoft Jscript® (JScript). Startværdien for Standard-ASP-sprog er VBScript. Du kan angive navnet på et vilkårligt sprog, som et ActiveX-scriptprogram er installeret på serveren til. Sørg for at bruge det nøjagtige nøgleord, der kræves til programmet som angivet i dokumentationen til scriptprogrammet. Du kan tilsidesætte standardsproget på en ASP-side ved at bruge direktivet <%@ LANGUAGE %>.

Timeout for ASP-script

Angiv det tidsrum, som ASP tillader et script at køre i. Du kan indstille timeoutperioden til en værdi mellem 1 og 2147483647.

Hvis scriptet stadig kører ved afslutningen af timeoutperioden, stopper ASP scriptet og skriver en hændelse til Windows-hændelsesloggen. Du kan tilsidesætte denne indstilling på en ASP-side ved hjælp af metoden Server.ScriptTimeout.

Aktiver vandrette samlinger

Med vandrette (SxS) samlinger kan ASP-programmer angive, hvilken version af en DLL-systemfil eller klassisk COM-komponent der skal bruges, f.eks. MDAC, MFS, MSVCRT, MSXML osv. Hvis ASP-programmet f.eks. benytter MSXML version 2.0, kan du sikre, at programmet stadig benytter MSXML version 2.0, selv efter at service packs installeres på serveren. En ny version af MSXML er stadig installeret på computeren, men version 2.0 kan fortsat bruges af programmet. Konfiguration af SxS-samlinger kræver, at du kender stien til DLL-filen, og at COM+-manifestfilen findes i alle virtuelle mapper, der skal bruge DLL-filen.

Bemærk!

Delte DLL-filer skal understøtte SxS-samlinger.

Navn på manifestfil

Skriv navnet på COM+-manifestfilen. COM+-manifestfilen er en XML-fil med oplysninger om, hvor en DLL-fil er installeret. IIS kontrollerer ikke, om manifestfilen findes.

Du kan finde et uddrag af en manifestfil i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om ASP-sider (Active Server Pages) og om konfiguration af programmer finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse