Når du har oprettet forbindelse til den computer, du vil sikkerhedskopiere eller gendanne, skal du bruge denne dialogboks til at gemme konfigurationsindstillinger for alle websteder, FTP-steder, virtuelle mapper, mapper og filer, som du administrerer på din computer (du skal først oprette forbindelse til den computer, som du vil sikkerhedskopiere eller gendanne). De fleste konfigurationsindstillinger er gemt i metabasen, men nogle er gemt i registreringsdatabasen. Dette værktøj sikkerhedskopierer kun konfigurationsindstillingerne i metabasen.

Tidligere sikkerhedskopier

Listen Sikkerhedskopier indeholder alle sikkerhedskopier af konfigurationen, deres versionsnumre samt dato og klokkeslæt for oprettelse af sikkerhedskopierne. Du skal angive navnet, når en sikkerhedskopifil oprettes.

Gendanne metabasens konfigurationsindstillinger

Du kan vende tilbage til en tidligere konfigurationstilstand for metabasen ved at klikke på en sikkerhedskopiversion og derefter klikke på Gendan. IIS standser alle tjenester, overskriver alle aktuelle konfigurationsindstillinger fra sikkerhedskopifilen og genstarter derefter alle IIS-tjenester. Hvor lang tid det tager, afhænger af metabasens størrelse.

Sikkerhedskopier

Dette er en liste over tilgængelige sikkerhedskopier til den valgte computer, herunder versionsnummer (#) og dato og klokkeslæt for oprettelsen.

Opret sikkerhedskopi

Klik for at oprette en sikkerhedskopi af de aktuelle konfigurationsindstillinger for metabasen, efter at du har angivet et navn til sikkerhedskopiversionen.

Gendan

Klik for at erstatte konfigurationsindstillingerne i den aktuelle metabase med indstillingerne for den valgte version.

Slet

Klik for at slette den markerede sikkerhedskopifil og fjerne navnet fra denne liste.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om metabasens rolle og struktur og om registreringsdatabasens rolle finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse