Brug denne fane til at ændre indstillinger for de programmer, der kører i en enkelt proces. Du kan bruge denne fane til at ændre indstillinger for to typer processer: webserverprocessen og de isolerede programprocesser. Indstillinger angivet for webstedet påvirker alle programmer, der kører i webserverprocessen. Indstillinger angivet for et isoleret program påvirker kun det pågældende program.

Skriv klientanmodninger, der ikke blev udført, i hændelsesloggen

Vælg for at konfigurere IIS, så webserveren skriver mislykkede klientanmodninger til hændelsesloggen i Windows.

Aktiver opsamling af fejlfindingsundtagelser

Vælg for at konfigurere IIS, så ASP sender en generel fejlmeddelelse, når den ikke kan oprette en forekomst af et objekt fra en COM-komponent (et kald til Server.CreateObject). Når denne indstilling ikke er valgt, videresender ASP den specifikke fejlmeddelelse fra komponenten. Vælg ikke denne indstilling, når du foretager fejlfinding af en komponent. Vælg indstillingen igen, når du er færdig med fejlfinding.

Timeout for CGI-script

Indstil eller vælg timeoutværdien, som er det tidsrum, et CGI-script har til at blive afviklet og returnere en værdi, inden handlingen standses. Du kan indstille egenskaber for programkonfiguration på niveauet for websted, virtuel mappe eller mappe.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om ASP-sider (Active Server Pages) og konfiguration af programmer finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse