Brug denne fane til at oprette og administrere virtuelle mapper på webstedet. Virtuelle mapper er markører til webfiler og webmapper, der er gemt på computeren, og bruges til indholdsstyring. Konfiguration af virtuelle mapper svarer til at konfigurere websteder. Indhold til den virtuelle mappe kan komme fra en af følgende kilder:

Indholdet til denne ressource skal komme fra

Med denne indstilling kan du definere placeringen af indholdet til denne virtuelle mappe.

Den angivne fil

Klik for at angive den standardfil, der først vises på klienten eller kører på serveren, når webbrowseren anmoder om det pågældende websted. Du kan styre adgangen til denne fil ved at implementere en Windows-sikkerhedsmetode.

En omdirigering til en URL-adresse

Klik for at omdirigere klientprogrammet, f.eks. en webbrowser, til et andet websted eller en anden virtuel mappe. Når funktionen er valgt, erstattes omdirigeringsindstillingerne med stiindstillingerne.

Lokal sti

Når indholdet kommer fra en mappe på denne computer, viser denne boks stien til den mappe, der indeholder filerne til webstedet. Disse filer er som standard gemt i mappen systemdrive\inetpub\wwwroot.

Gennemse

Klik for at finde mappestien.

Adgang til scriptkilde

Vælg for at give brugere adgang til kildekode, når enten læse- eller skrivetilladelser er angivet. Kildekode omfatter scripts i ASP-programmer.

Læseadgang

Vælg for at tillade brugere at læse eller hente filer eller mapper og deres tilknyttede egenskaber.

Skriveadgang

Vælg for at tillade brugere at sende filer og deres tilknyttede egenskaber til den aktiverede mappe på serveren eller ændre indhold i en fil med skriveadgang. Skriveadgang tillades kun, når en webbrowser understøtter PUT-funktionen i HTTP 1.1-protokolstandarden.

Gennemsyn af mapper

Vælg for at give brugere tilladelse til at se en hypertekstliste over filerne og undermapperne i denne virtuelle mappe. Eftersom virtuelle mapper ikke vises i mappevisninger, skal brugere kende en virtuel mappes alias. Hvis Gennemsyn af mapper er deaktiveret, og brugeren ikke angiver et filnavn, viser webserveren en "adgang forbudt"-meddelelse i brugerens webbrowser.

Før logfil over besøg

Vælg for at konfigurere IIS til at registrere besøg af denne mappe i en logfil. Besøg registreres kun, hvis logføring er aktiveret for dette websted.

Relaterede emner

Yderligere oplysninger om at logføre webstedsaktivitet og virtuelle mapper finder du i IIS 6.0 online documentation (siden er på engelsk) på Microsoft Windows Server TechCenter.


Indholdsfortegnelse