I elementet Aktiv politik i snap-in'en IP-sikkerhedsovervågning beskrives den IPsec-politik (Internet Protocol security), der anvendes på denne computer. Du kan ikke bruge snap-in'en IP-sikkerhedsovervågning til at ændre politikken.
Der kan kun være én aktiv IPsec-politik ad gangen. Den aktive politik er den IPsec-politik, der er aktiveret på denne computer enten manuelt af computerens administrator eller via brugen af Active Directory-domæneservices og gruppepolitikobjekter. Den aktive politik kan defineres ved hjælp af gruppepolitikobjekter i stedet for på computeren i snap-in'en IP-sikkerhedspolitikker.
Navn og beskrivelse
Det navn og den beskrivelse, som politikken fik, da den blev oprettet.
Senest ændret
Det tidspunkt og den dato (lokal tid), hvor politikken senest er blevet ændret.
Lager
Det sted, hvor politikken er gemt, på det lokale lager (på den lokale computer) eller i et gruppepolitikobjekt.
Sti
Den LDAP-sti (Lightweight Directory Access Protocol) i Active Directory, der beskriver hele den præcise placering i AD DS af den IPsec-politik, der anvendes på computeren. Det gælder kun for politikker, der er gemt i gruppepolitikobjekter i AD DS. Politikker, der gemmes lokalt, har ikke denne sti.
Organisationsenhed
Den LDAP-sti, der beskriver hele den præcise organisationsenhed i Active Directory, som politikken blev anvendt på. Det gælder kun for politikker, der er gemt i et gruppepolitikobjekt i AD DS. Politikker, der gemmes lokalt, har ikke en organisationsenhed.
Navn på gruppepolitikobjekt
Navnet på gruppepolitikobjektet, ikke IPsec-politikken. Det gælder kun for politikker, der er gemt i gruppepolitikobjekter i AD DS. Politikker, der gemmes lokalt, har ikke et GPO-navn.