Sådan angives MMC-konsolindstillinger

Sådan angives MMC-konsolindstillinger
  1. Åbn en gemt konsol i forfattertilstand ved at benytte en af følgende fremgangsmåder:

    • Højreklik på .msc-filen, og klik derefter på Forfatter.

    • Klik på Start, klik i tekstboksen Start søgning, skriv mmc path\filename.msc /a, og tryk derefter på ENTER.

  2. Klik på Indstillinger i menuen Filer.

  3. Skriv en ny titel i boksen, hvis du vil ændre titlen på konsollen.

  4. Klik på Skift ikon, hvis du vil skifte ikon for konsollen. Skriv stien til en fil med ikoner i Filnavn.

  5. Klik på et ikon under Nuværende ikon, og klik derefter på OK.

  6. Vælg en af disse fire tilstande, som konsollen skal åbnes i, i Konsoltilstand, hvis du vil ændre standardtilstanden for konsollen.

    • Forfattertilstand. Aktiverer komplet tilpasning af snap-in-konsollen, herunder muligheden for at tilføje eller fjerne snap-ins, oprette nye vinduer, oprette favoritter og opgaveblokke samt muligheden for at oprette adgang til alle indstillingerne i dialogboksene Tilpas visning og Indstillinger. Brugere, der opretter en brugerdefineret konsolfil til sig selv eller andre, benytter normalt denne tilstand. Den endelige snap-in-konsol gemmes normalt i en af brugertilstandene.

    • Brugertilstand – fuld adgang. Samme som forfattertilstand med undtagelse af, at brugerne ikke kan tilføje eller fjerne snap-ins, ændre indstillinger for snap-in-konsoller eller oprette favoritter eller opgaveblokke.

    • Brugertilstand – begrænset adgang, flere vinduer. Giver kun adgang til de dele af træet, der var synlige, da konsolfilen blev gemt. Brugere kan oprette nye vinduer, men de kan ikke lukke eksisterende vinduer.

    • Brugertilstand – begrænset adgang, enkelt vindue. Giver kun adgang til de dele af træet, der var synlige, da konsolfilen blev gemt. Brugere kan ikke oprette nye vinduer.

  7. Hvis standardtilstanden for konsollen er en af brugertilstandene:

    • Hvis brugere ikke skal kunne redigere konsollen, skal du markere feltet Gem ikke ændringer i denne konsolfil.

    • Hvis du vil gøre det muligt for andre brugere at få adgang til dialogboksen Tilpas visning, skal du markere feltet Tillad brugeren at tilpasse visninger.

Bemærk!
  • Hvis du ændrer titlen på en konsol, vises stien for de elementer, der er klikket på i konsoltræet, ikke på titellinjen. Stierne vises derimod, hvis du ikke ændrer titlen eller sletter den.
  • Mange filer indeholder ikoner, som kan bruges til brugerdefinerede konsoller. Du kan f.eks. finde flere ikoner i Shell32.dll i mappen %Systemroot%\System32.
  • Hvis du ikke længere vil modtage meddelelsen Skal konsolindstillingerne gemmes i konsolnavn?, som vises, hver gang du lukker en konsol, der er åbnet i forfattertilstand, skal du indstille standardtilstanden for konsollen til en af brugertilstandene og derefter fjerne markeringen i feltet Gem ikke ændringer i denne konsolfil. Eventuelle ændringer af konsollen gemmes som standard.

Se også