Når du opretter en kø, bliver du bedt om at angive et minimum af nødvendige oplysninger. Hver kø har mange flere egenskaber (attributter), end du kan indstille. Når du har oprettet en kø, kan du få vist og redigere værdierne for mange flere attributter.

Oprette køer

Sådan oprettes køer
  1. Åbn Computeradministration.

  2. Højreklik på kømappen i konsoltræet.

    Hvor?

    • Computeradministration/Tjenester og programmer/MSMQ/DinKømappe (Offentlige køer eller Private køer)

  3. Peg på Ny, og klik derefter på Offentlig kø (eller Privat kø) for at åbne dialogboksen Nyt objekt – offentlig kø (eller dialogboksen Ny privat kø).

  4. Skriv et navn til den nye kø under Kønavn, og klik derefter på OK. Hvis du vil oprette en kø for at acceptere transaktionsmeddelelser, kan du også skrive et navn, markere afkrydsningsfeltet Transaktion og derefter klikke på OK.

Yderligere overvejelser

  • Hvis du vil åbne Computeradministration på Windows® 7, skal du klikke på Start, højreklikke på Computer og derefter klikke på Administrer.

  • Hvis du vil åbne Computeradministration på Windows Server® 2008 R2, skal du klikke på Start, klikke på Alle programmer, klikke på Administration og derefter klikke på Computeradministration.

  • Du kan ikke oprette køer i mappen Udgående køer eller Systemkøer. Køerne i disse mapper oprettes automatisk.

  • Køobjekterne til de køer, der findes på en bestemt computer, er underordnede objekter til msmq-objektet på den pågældende computer. Hvis du derfor vil oprette en kø, skal du have tilladelsen Oprettelse af alle underordnede objekter til det msmq-objekt, køen skal oprettes under.

  • Du kan oprette offentlige køer på fjerncomputere ved hjælp af Active Directory-brugere og computere. Hvis du vil gøre det, skal du have domæneadministratortilladelser og være logget på med en domænebrugerkonto.

  • Når du opretter en kø, er standardtilladelsen, at alle kan sende meddelelser til denne kø. Hvis du vil stramme sikkerheden, kan du ændre standardsikkerhedstilladelserne til køen. Du kan også angive egenskaber for køen, når du opretter den. Du kan f.eks. angive, at du kun vil acceptere godkendte meddelelser. Du kan finde en vejledning i Kun tillade godkendte meddelelser i køer.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse