Med undtagelse af Windows 7 og Windows Server 2008 R2 gør standardsikkerhedsindstillingerne for ældre Windows-operativsystemer det kun muligt for en bruger, der ikke er medlem af den lokale gruppe Administratorer, at installere pålidelige printerdrivere, f.eks. drivere, der leveres med Windows-operativsystemer eller i digitalt signerede printerdriverpakker.

Hvis du vil tillade, at brugere, der ikke er medlemmer af den lokale gruppe Administratorer, kan installere printerforbindelser, der installeres ved hjælp af gruppepolitik og omfatter printerdrivere, som ikke er digitalt signeret, skal du angive gruppepolitikindstillingerne Pege- og udskrivningsbegrænsninger. Hvis du ikke konfigurerer disse gruppepolitikindstillinger, skal brugerne muligvis angive legitimationsoplysninger for den lokale gruppe Administratorer.

Bemærk!

I følgende fremgangsmåde antages det, at du bruger den version af GPMC (Group Policy Management Console), der er inkluderet i Windows Server 2008 R2. Du kan installere GPMC på Windows Server 2008 R2 ved hjælp af guiden Tilføj funktioner i Serverstyring. Hvis du bruger en anden version af GPMC, kan trinnene variere en smule.

Sådan ændres sikkerhedsindstillingerne for installation af drivere til printere, som installeres ved hjælp af gruppepolitik
  1. Åbn GPMC.

  2. Åbn det gruppepolitikobjekt, som printerforbindelserne er installeret på, og naviger til Brugerkonfiguration, Politikker, Administrative skabeloner, Kontrolpanel og derefter Printere.

  3. Højreklik på Pege- og udskrivningsbegrænsninger, og klik derefter på Egenskaber.

  4. Klik på Aktiveret.

  5. Fjern markeringen i følgende afkrydsningsfelter:

    • Brugere kan kun pege på og udskrive til disse servere

    • Brugere kan kun pege på og udskrive til computere i deres skov

  6. I boksen Ved installation af drivere til en ny forbindelse skal du markere Vis ikke advarsel eller elevationsanmodning.

  7. Rul ned, og marker Vis kun advarsel
 i boksen Ved opdatering af drivere til en eksisterende forbindelse.

  8. Klik på OK.

Efter konfiguration af disse indstillinger kan alle brugere modtage printerforbindelser og de tilhørende drivere til deres brugerkonti ved hjælp af gruppepolitik uden meddelelser eller advarsler. Brugerne modtager en advarsel før installation af opdaterede drivere fra printerserveren, men de behøver ikke at høre til den lokale gruppe Administratorer for at installere de opdaterede drivere.

Yderligere referencer