Programmer, der ikke svarer, venter muligvis på, at andre processer afsluttes, eller på at systemressourcer bliver tilgængelige, før de kan fortsætte. Windows Ressourceovervågning gør det muligt at få vist ventelisten for en proces og afslutte de processer, der forhindrer et program i at fungere korrekt.

En proces, der ikke svarer, vises med rødt i tabellen CPU på fanen Oversigt samt i tabellen Processer på fanen CPU.

Advarsel!

Brug kun Ressourceovervågning til at afslutte en proces, hvis du ikke kan lukke programmet normalt. Hvis et åbent program er knyttet til processen, lukkes det omgående, og eventuelle ikke-gemte data går tabt. Hvis du afslutter en systemproces, kan det resultere i, at systemet bliver ustabilt, og du mister data.

Sådan analyseres en proces ved hjælp af Ressourceovervågning
  1. Ressourceovervågning startes ved at klikke på Start, klikke i feltet Start søgning, skrive resmon.exe og derefter trykke på Enter.

  2. Højreklik på navnet på den eksekverbare fil for den proces, du vil analysere, i kolonnen Afbildning i nøgletabellen på en vilkårlig fane i Ressourceovervågning, og klik derefter på Analyser venteliste.

  3. Hvis processen kører normalt og ikke venter på andre processer, vises der ingen oplysninger om venteliste.

    Hvis processen venter på en anden proces, vises der et træ organiseret efter afhængighed af andre processer.

    Bemærk!

    Mange systemprocesser er afhængige af andre processer og tjenester for at kunne fungere normalt. Ressourceovervågning kan vise ventelisteoplysninger for alle processer. Hvis en procespost i tabellen ikke er rød, hvis status for processen er Kører, og hvis programmet fungerer normalt, behøver brugeren normalt ikke at foretage sig noget.

  4. Hvis der vises et træ med en ventekæde, kan du afslutte en eller flere af processerne i træet ved at markere de sorte bokse ud for procesnavnene og klikke på Afslut proces.

Yderligere referencer