Windows Ressourceovervågning kan vise, hvilke handles og moduler der bruges af en valgt proces.

  • Handles er markører, der henviser til systemelementer inklusive (men ikke begrænset til) filer, registreringsdatabasenøgler, hændelser eller mapper.

  • Moduler er hjælpefiler eller -programmer inklusive (men ikke begrænset til) DLL-filer (Dynamic-Link Library).

Sådan startes Ressourceovervågning
  • Klik på Start, klik i feltet Start søgning, skriv resmon.exe, og tryk derefter på Enter.

Sådan vises alle de handles og moduler, der er knyttet til en proces
  1. Marker afkrydsningsfeltet ud for navnet på den proces, du vil have vist tilknyttede handles og moduler for, i kolonnen Afbildning i tabellen Processer på fanen CPU. De markerede processer flyttes til kolonnens top.

  2. Klik på titellinjerne for tabellerne Tilknyttede handles og Tilknyttede moduler for at udvide dem. De valgte processer vises i et orange panel under titellinjen for hver tabel.

  3. Gennemse resultaterne i detaljetabellerne. Du kan indsnævre resultaterne ved at bruge følgende fremgangsmåde til at søge efter specifikke handles i tabellen Tilknyttede handles.

Sådan identificeres programmer ved hjælp af en handle
  • Klik i boksen Søg efter handles i titellinjen for tabellen Tilknyttede handles, skriv navnet på den handle, du vil søge efter, og klik derefter på søgeknappen.

    Bemærk!

    Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i søgestrengen, og jokertegn understøttes ikke. Du kan skrive en hel streng eller en del af den for at søge efter handles. Hvis du f.eks. søger efter c:\windows, returneres alle handles, hvor c:\windows indgår i handlenavnet.

  • Du kan indsnævre søgeresultaterne ved at markere afkrydsningsfeltet ud for navnet på en proces i tabellen Processer efter søgningen. Resultaterne filtreres herefter efter den eller de markerede processer.

    Bemærk!

    Resultattabellen opdateres ikke dynamisk. Hvis du mener, at systemtilstanden har ændret sig, skal du klikke på søgeknappen igen for at opdatere søgeresultaterne.

Yderligere referencer