Denne netværksforbindelse kan tildele sig selv en link-local-adresse ved hjælp af automatisk IPv6-konfiguration (Internet Protocol version 6), eller den kan hente en IPv6-adresse på en DHCPv6-server (Dynamic Host Configuration Protocol).

Netværksforbindelsen kan også bruge en manuelt angivet IPv6-adresse (også kaldet en statisk IPv6-adresse). Hvis du vælger denne mulighed, skal du angive en IP-adresse i IPv6-adresse. Du skal også angive en længde på undernetpræfikset og en standardgateway. Standardlængden på undernetpræfikset er 64, medmindre andet er angivet.

Hvis du vælger Hent automatisk en IPv6-adresse, aktiveres automatisk IPv6-konfiguration. En netværksforbindelse tildeler automatisk en link-local-adresse til sig selv, og dens standardgateway kan tildele flere adresser til den. Standardgatewayen kan angive, at netværksforbindelsen skal bruge DHCPv6 til at hente flere IPv6-adresser, men det kræves ikke som standard.

Hvis du vælger Brug følgende IPv6-adresse, er automatisk IPv6-konfiguration stadig aktiveret, men der tildeles statiske IPv6-adresser ud over de automatisk konfigurerede IPv6-adresser.

Fremgangsmåde

Sådan konfigureres IPv6 til dynamisk adressering (standard)
  • Klik på Hent automatisk en IPv6-adresse, og klik derefter på OK.

    Denne fremgangsmåde er kun nødvendig, hvis der tidligere blev brugt statisk IPv6-konfiguration. Computere, der kører Windows-operativsystemer, forsøger som standard at hente IP-konfigurationen på en DHCP-server på netværket. I denne kontekst medtages DNS (Domain Name System) som en del af IP-konfigurationen.

Sådan konfigureres IPv6 til statisk adressering
  1. Klik på Brug følgende IPv6-adresse, og benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Indtast IP-adressen, længden på undernetpræfikset og standardgatewayadressen for en LAN-forbindelse i IPv6-adresse, Længde af undernetpræfiks og Standardgateway.

    • For alle andre forbindelser skal du skrive IP-adressen i IPv6-adresse.

  2. Klik på Brug følgende DNS-serveradresser.

  3. Skriv de primære og sekundære DNS-serveradresser i Foretrukken DNS-server og Alternativ DNS-server.

Klik på Avanceret for at konfigurere avancerede statiske IPv6-adresseindstillinger for en LAN-forbindelse.

Yderligere referencer

Du kan finde flere opdaterede og detaljerede oplysninger til it-teknikere om TCP/IP-versionerne 4 og 6 på følgende websteder. Siderne er evt. på engelsk. https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkID=117437 og https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkID=71543.