Du kan oprette et brugerdefineret dataindsamlersæt, der indeholder ydelsestællere, og du kan konfigurere beskedaktiviteter baseret på de ydelsestællere, som overstiger eller falder til under de grænseværdier, som du angiver.

Når du har oprettet dataindsamlersættet, skal du konfigurere de handlinger, som systemet skal udføre, når beskedkriterierne opfyldes.

Der kræves som minimum medlemskab af den lokale gruppe Brugere af ydelseslog eller administratorgruppen eller tilsvarende for at kunne fuldføre procedurerne.

Bemærk!

Gruppen Brugere af ydelseslog skal tildeles brugerrettigheden Logge på som et batchjob som beskrevet i Aktivere logføring til gruppemedlemmer, som er brugere af ydelseslog.

Sådan oprettes et dataindsamlersæt til at overvåge ydelsestællere
  1. Udvid Dataindsamlersæt i navigationsruden i Windows Ydelsesmåler, højreklik på Brugerdefineret, peg på Ny, og klik på Dataindsamlersæt. Guiden Opret nyt dataindsamlersæt åbnes.

  2. Angiv et navn på dataindsamlersættet.

  3. Marker Opret manuelt, og klik på Næste.

  4. Marker Besked om ydelsestæller, og klik på Næste.

  5. Klik på Tilføj for at åbne dialogboksen Tilføj tællere. Når du har tilføjet tællere, skal du klikke på OK for at vende tilbage til guiden.

  6. Angiv beskeder baseret på værdierne af de ydelsestællere, du har markeret.

    1. Marker den tæller, der skal overvåges og udløses en besked for, på listen over ydelsestællere.

    2. Vælg, om der skal vises en besked, når værdien for ydelsestælleren er over eller under grænseværdien, på rullelisten Giv besked, når.

    3. Angiv grænseværdien i feltet Grænse.

  7. Når du har angivet beskeder, skal du klikke på Næste for at fortsætte konfigurationene eller på Udfør for at lukke og gemme den aktuelle konfiguration.

  8. Når du har klikket på Næste, kan du konfigurere dataindsamlersættet til at køre som en bestemt bruger. Klik på Skift for at angive brugernavnet og adgangskoden på en anden bruger end den angivne standardbruger.

    Bemærk!

    Hvis du er medlem af gruppen Brugere af ydelseslog, skal du konfigurere de dataindsamlersæt, som du opretter til kørsel under dine egne legitimationsoplysninger.

  9. Klik på Udfør for at vende tilbage til Windows Ydelsesmåler.

    • Hvis du vil have vist egenskaberne for dataindsamlersættet, eller du vil foretage flere ændringer, skal du vælge Åbn egenskaber for dataindsamlersættet. Du finder flere oplysninger om egenskaberne for dataindsamlersæt under Egenskaber for dataindsamlersæt.

    • Hvis du vil starte dataindsamlersættet med det samme (og begynde at gemme data på den placering, der blev angivet under trin 8), skal du vælge Start dataindsamlersættet nu.

    • Hvis du vil gemme dataindsamlersættet uden at starte indsamlingen, skal du vælge Gem og luk.

Yderligere overvejelser

  • Du kan åbne Windows Ydelsesmåler ved at klikke på Start, klikke i feltet Start søgning, skrive perfmon og derefter trykke på Enter.

  • Dataindsamlersættet kører som standard som systembrugeren. Af sikkerhedsmæssige årsager bør du acceptere denne standardværdi, medmindre du har en tungtvejende årsag til at ændre den.

Yderligere referencer

Sådan konfigureres handlinger for beskeder
  1. Udvid Overvågning og ydeevne i navigationsruden.

  2. Udvid Dataindsamlersæt, udvid Brugerdefineret, og klik på navnet på dataindsamlersættet med ydelsestællerbeskeder.

  3. Højreklik i konsolruden på navnet på en dataindsamler af typen Besked, og klik på Egenskaber.

  4. Klik på fanen Beskeder på siden Egenskaber i Dataindsamler. De dataindsamlere og beskeder, der allerede er konfigureret, vises.

  5. Klik på fanen Handling for besked for at vælge, om der skal skrives en post i hændelseslogfilen Applications and Services Logs/Microsoft/Windows/Diagnosis-PLA/Operational, når beskedkriterierne opfyldes. Du kan også starte et dataindsamlersæt, når beskedkriterierne opfyldes.

  6. Klik på fanen Opgave for besked for at vælge en WMI-opgave (Windows Management Interface) og -argumenter, der skal køres, når beskedkriterierne opfyldes.

Yderligere overvejelser

  • Du kan åbne Windows Ydelsesmåler ved at klikke på Start, klikke i feltet Start søgning, skrive perfmon og derefter trykke på Enter.

Yderligere referencer