Du kan bruge konfigurationskonsollen til NAP-klienten til at angive de sikkerhedsmekanismer, en klientcomputer bruger ved kommunikation med HRA-servere (Health Registration Authority). Disse indstillinger, der også kaldes indstillinger for anmodningspolitik, bestemmer, hvilken hashalgoritme og hvilket program til kryptografiske tjenester en klientcomputer bruger til at kryptere kommunikation med HRA-servere. Du kan kun angive en hashalgoritme og et program til kryptografiske tjenester på en klientcomputer. Når algoritmen eller programmet er angivet, bruger klientcomputeren kun den pågældende sikkerhedsmekanisme ved kommunikation med HRA-servere.

Du behøver ikke at konfigurere indstillinger for anmodningspolitik på klientcomputerne. En klientcomputer, der understøtter NAP, starter normalt en forhandlingsproces med en HRA-server ved hjælp af en gensidigt acceptabel standardsikkerhedsmekanisme til kryptering af kommunikation. Det anbefales, at du bruger standardindstillingerne for anmodningspolitik.

Vigtigt!

Du må ikke ændre indstillingerne for anmodningspolitik, medmindre, du har testet dem grundigt i et sikkert testmiljø. Hvis du ændrer indstillingerne for anmodningspolitik, kan det bevirke, at klientcomputerne mister forbindelsen til netværket.

Hvis du konfigurerer indstillinger for anmodningspolitik på klientcomputerne, skal du konfigurere identiske indstillinger for anmodningspolitik på HRA-serverne. Hvis HRA-serverne ikke er konfigureret til at bruge nøjagtig den samme hashalgoritme og det samme program til kryptografiske tjenester som klientcomputerne, kan HRA-serverne ikke kommunikere med klientcomputerne, og klientcomputerne anses muligvis ikke som sikre, hvilket resulterer i en begrænset netværksforbindelse.

Angive en hash-algoritme

Angive et program til kryptografiske tjenester

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse