I denne dialogboks i Internet Explorer®-vedligeholdelse kan du angive, hvilke proxyservere brugerne skal oprette forbindelse til for at anvende forskellige tjenester. I visse tilfælde kan det være, at du ikke vil bruge en proxyserver, f.eks. til adresser på virksomhedens intranet. I denne dialogboks kan du angive disse undtagelser.

Du skal være medlem af gruppen Administratorer for at kunne arbejde med Internet Explorer-vedligeholdelse og gruppepolitikobjekter.

Sådan konfigureres proxyindstillinger ved hjælp af Internet Explorer-vedligeholdelse
  1. Udvid Internet Explorer-vedligeholdelse i Internet Explorer-vedligeholdelse.

  2. Klik på Forbindelse i venstre rude, og dobbeltklik derefter på Proxyindstillinger i højre rude.

  3. Marker feltet Aktiver proxyindstillinger for at bruge proxyservere til alle de viste tjenester. Benyt derefter følgende fremgangsmåde:

    • Indtast adressen på proxyserveren for en tjeneste under Adresse til proxy. I de fleste tilfælde bruges der en enkelt proxy til alle adresser. De proxyplaceringer, der ikke starter med en protokol (f.eks. http:// eller ftp://) antages at være HTTP-proxyer af typen CERN. Angivelsen proxy behandles f.eks. på samme måde som angivelsen http://proxy. Ved FTP-gateways (File Transfer Protocol) skal du skrive protokollen ftp:// foran proxynavnet. Du skal f.eks. angive en FTP-proxy for en FTP-gateway som ftp://ftpproxy.

    • Indtast portnummeret for hver tjeneste under Port. Standardindstillingen er Port 80.

    • Marker feltet Brug samme proxyserver til alle adresser for at bruge de samme proxyserverindstillinger til alle de viste tjenester.

  4. Indtast særlige adresser, du ikke vil bruge en proxyserver til, i feltet Brug ikke proxyserver til adresser, der starter med. En angivelse af, at proxyen skal springes over, kan begynde med en protokoltype som f.eks. http://, https://, ftp:// eller gopher://. Hvis der bruges en protokoltype, gælder angivelsen af undtagelsen kun for anmodninger til den pågældende protokol. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i protokolværdien, og der kan anvendes et jokertegn (*) i feltet i stedet for nul eller flere tegn. Adskil indtastningerne med semikolon. I denne version af Internet Explorer-vedligeholdelse er denne liste begrænset til 2064 tegn.

    Bemærk!

    Protokoltypen gopher:// findes ikke i Internet Explorer 8.

  5. Marker feltet Brug ikke proxyserver til lokale adresser (på intranettet) for at springe proxyservere over for alle adresser på intranettet.

Yderligere referencer