Ved hjælp af MMC-kommandolinjeparametre kan du åbne en bestemt snap-in-konsol, åbne MMC i forfattertilstand eller angive, at det skal være 32-bit-versionen eller 64-bit-versionen af MMC, der åbnes.

Syntaks

mmc <path\filename>.msc [/a] [/64] [/32]

Parametre

<path\filename>.msc   Starter MMC og åbner en gemt snap-in-konsol. Du skal angive hele stien til og filnavnet på den gemte konsolfil. Hvis du ikke angiver en konsolfil, åbner MMC en ny snap-in-konsol.

/a    Åbner en gemt snap-in-konsol i forfattertilstand. Bruges til at foretage ændringer i gemte konsoller.

/64    Åbner 64 bit-versionen af MMC (MMC64). Brug kun denne indstilling, hvis du kører et 64-bit operativsystem fra Microsoft og vil bruge en 64-bit snap-in.

/32    Åbner 32-bit-versionen af MMC (MMC32). Hvis du bruger et 64-bit operativsystem fra Microsoft, kan du køre 32-bit snap-ins ved at åbne MMC med denne kommandolinjeparameter, hvis du kun har 32-bit snap-ins.

Bemærkninger

  • Brug af kommandolinjefunktionen <path\filename>.msc

    Du kan bruge miljøvariabler til at oprette kommandolinjer eller genveje, som ikke afhænger af konsolfilers udtrykkelige placering. Hvis stien til en konsolfil f.eks. er gemt i systemmappen (f.eks. mmc c:\winnt\system32\console_name), kan du bruge den udvidelige datastreng %Systemroot% til at angive placeringen (mmc %Systemroot%\system32\console_name.msc). Dette kan f.eks. være nyttigt, hvis du uddelegerer opgaver til andre personer i firmaet, som arbejder på andre computere.

  • Brug af kommandolinjefunktionen /a

    Når snap-in-konsoller åbnes med denne indstilling, åbnes de i forfattertilstand, uanset deres standardtilstand. Dette ændrer ikke indstillingen for filernes standardtilstand permanent. Hvis du udelader denne parameter, åbnes snap-in-konsoller i MMC i henhold til deres standardtilstand.

  • Når du har åbnet MMC eller en konsolfil i forfattertilstand, kan du åbne en hvilken som helst eksisterende konsol ved at klikke på Åbn i menuen Konsol.

  • Du kan bruge kommandolinjen til at oprette genveje til åbning af MMC og gemte snap-in-konsoller. Kommandolinjer kan bruges sammen med kommandoen Kør i menuen Start (hvis visningen Klassisk i menuen Start er valgt) og i alle kommandopromptvinduer, genveje, batchfiler eller programmer, som kalder den pågældende kommando.

Se også