Betingelser styrer, om en opgave køres. En opgave kører, hvis alle betingelserne er opfyldt, efter at opgaven er udløst til at starte. Betingelser inddeles i tre kategorier: inaktive betingelser, strømbetingelser og netværksbetingelser. En opgaves betingelser vises under fanen Betingelser i dialogboksen Opgaveegenskaber eller Opret opgave.

Inaktive betingelser

Du kan angive en betingelse, som fortæller opgaven, at den kun skal køre, hvis computeren er inaktiv i et bestemt stykke tid, efter at en udløser aktiveres. Når du angiver denne betingelse, skal du også angive den tid, der skal gå (efter at opgaven udløses), før computeren skifter til inaktiv tilstand.

Tjenesten Opgavestyring kontrollerer, om computeren er i inaktiv tilstand hver 15. minut. En computer er inaktiv, når en pauseskærm kører. Hvis en pauseskærm ikke kører, anses computeren for at være i inaktiv tilstand, hvis CPU'en belastes 0 %, og hvis diskinput er på 0 % eller diskoutput på 90 % i de sidste 15 minutter, og hvis musen eller tastaturet ikke bruges inden for tidsperioden. Når tjenesten Opgavestyring registrerer, at computeren er inaktiv, venter tjenesten kun på brugerinput for at markere afslutningen af den inaktive tilstand.

Hvis en opgave er blevet angivet til kun at starte, hvis computeren er inaktiv i 30 minutter, og opgaven venter på, at computeren er inaktiv i 10 minutter, starter opgaven kun 5 minutter senere, hvis computeren har været inaktiv i 25 minutter forud for det tidspunkt, som udløseren blev aktiveret. Opgaven starter ikke, hvis computeren skifter til inaktiv tilstand 5 minutter efter, at udløseren aktiveres.

Hvis betingelsen Stop, hvis computeren ikke længere er inaktiv markeres for en opgave, og opgaven kører, mens computeren er i inaktiv tilstand, vil opgaven standse med at køre, når computeren ikke længere er i inaktiv tilstand. Den opgave, som standses af denne betingelse, vil begynde at køre igen, næste gang computeren skifter til inaktiv tilstand, hvis betingelsen Genstart, hvis den inaktive tilstand fortsætter er markeret.

Strømbetingelser

Du kan angive en betingelse, som fortæller opgaven, at den kun skal køre, hvis computeren benytter vekselstrøm (ikke batteristrøm), når opgaveudløseren aktiveres. Hvis betingelsen er angivet, kan du også angive en betingelse, så opgaven standser, hvis der skiftes til batteristrøm på computeren. Hvis begge disse betingelser er angivet for en opgave, har du sikret, at opgaven kun kører, når computeren benytter vekselstrøm.

Du kan også angive en betingelse, som fortæller opgaven, at computeren skal vækkes fra dvaletilstand for at køre opgaven, når udløseren aktiveres. Før du angiver betingelsen om at vække computeren for at køre en opgave, skal du kontrollere, at opgaven ikke vækker computeren på ubelejlige tidspunkter.

Bemærk!

Når tjenesten Opgavestyring vækker computeren, så den kan køre en opgave, forbliver skærmen slukket, selvom computeren ikke længere er i dvaletilstand. Der tændes for skærmen, når der i Windows registreres, at en bruger anvender computeren.

Netværksbetingelser

Du kan angive en betingelse for, at en opgave kun køres, hvis en angivet netværksbetingelse er tilgængelig, eller hvis en hvilken som helst netværksforbindelse er tilgængelig, når opgavens udløser aktiveres. Hvis der kræves en netværksforbindelse, for at opgavehandlingen udføres, skal du angive denne betingelse.

Bemærk!

Betingelsen er ikke tilgængelig for de opgaver, som er konfigureret til Windows Server 2003, Windows XP eller Windows 2000.