Denne netværksforbindelse kan hente en IPv4-adresse (Internet Protocol version 4) dynamisk på en DHCP-server (Dynamic Host Configuration Protocol) eller en PPP-opkaldsserver (Point-to-Point Protocol) med netværksadgang. Indstillingen er ikke tilgængelig for opkaldsforbindelser, der ringer op til en SLIP-server (Serial Line Internet Protocol).

Netværksforbindelsen kan også bruge en manuelt angivet IP-adresse (også kaldet en statisk IP-adresse). Hvis du markerer denne indstilling, skal du angive en IP-adresse i IP-adresse og en undernetmaske for LAN og højhastighedsforbindelser til internettet i Undernetmaske.

Fremgangsmåde

Sådan konfigureres IPv4 til dynamisk adressering (standard)
  • Klik på Hent automatisk en IP-adresse, og klik derefter på OK.

  • Denne fremgangsmåde er kun nødvendig, hvis der tidligere blev brugt statisk IPv4-konfiguration. Computere, der kører Windows-operativsystemer, forsøger som standard at hente IPv4-konfigurationen på en DHCP-server på netværket.

Sådan konfigureres IPv4 til statisk adressering
  1. Klik på Brug følgende IP-adresse, og benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Indtast IP-adressen, længden på undernetpræfikset og standardgatewayadressen for en LAN-forbindelse i IP-adresse, Længde af undernetpræfiks og Standardgateway.

    • For alle andre forbindelser skal du skrive IP-adressen i IP-adresse.

  2. Klik på Brug følgende DNS-serveradresser.

  3. Skriv de primære og sekundære DNS-serveradresser i Foretrukken DNS-server og Alternativ DNS-server.

Klik på Avanceret for at konfigurere avancerede statiske IPv4-adresseindstillinger for en LAN-forbindelse.

Yderligere referencer

Du kan finde flere opdaterede og detaljerede oplysninger til it-teknikere om TCP/IP-versionerne 4 og 6 på følgende websteder. Siderne er evt. på engelsk. https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkID=117437 og https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkID=71543.