Du kan kun bruge indstillingerne under denne fane til denne netværksforbindelse, hvis du ikke bruger Hent automatisk en IP-adresse under fanen Generelt.
WINS-adresser i anvendelsesrækkefølge viser de WINS-servere (Windows Internet Name Service), TCP/IP forespørger for at oversætte NetBIOS-navne (Network Basic Input/Output). Der sendes forespørgsler til WINS-servere i den rækkefølge, de vises her.
Aktiver LMHOSTS-opslag angiver, om en Lmhosts-fil skal bruges til at oversætte NetBIOS-navne på fjerncomputere til en IP-adresse.
Klik på Importer LMHOSTS, hvis du vil importere en fil i Lmhosts-filen. Lmhosts-filen er placeret i mappen %SystemRoot%\System32\Drivers\Etc på en Windows-baseret computer. Der findes også en Lmhosts-fil (Lmhosts.sam) i denne mappe. Når du importerer LMHOSTS fra en fil, føjes den oprindelige Lmhosts-fil ikke til, men overskrives af den nye fil.
NetBIOS-indstilling angiver, at denne netværksforbindelse henter den indstilling, der aktiverer eller deaktiverer NetBT (NetBIOS over TCP/IP) fra en DHCP-server (Dynamic Host Configuration Protocol).
Når en IP-adresse hentes automatisk, vælges indstillingen Standard, så denne computer bruger NetBT‑indstillingen, som kan hentes på DHCP-serveren, når computeren modtager IP-adresse- og konfigurationsrettigheder. Hvis DHCP-indstillingen Deaktiver NetBios over TCP/IP (NetBT) modtages fra DHCP-serveren, fastslår indstillingsværdien, om NetBT er aktiveret eller deaktiveret. Hvis DHCP-indstillingen Deaktiver NetBios over TCP/IP (NetBT) ikke modtages fra DHCP-serveren, er NetBT aktiveret.
Hvis du konfigurerer en IP-adresse manuelt, aktiveres NetBT, hvis du vælger Aktiver NetBios over TCP/IP. Denne indstilling er ikke tilgængelig for opkaldsforbindelser.
Fremgangsmåde
Sådan konfigureres avancerede WINS-egenskaber |
Klik på Tilføj i WINS-adresser i anvendelsesrækkefølge, indtast adressen på WINS-serveren, og klik derefter på Tilføj.
Gentag trin 1 for hver IP-adresse på WINS-serveren, du vil tilføje, og klik derefter på OK.
Sådan aktiveres brugen af Lmhosts-filen til oversættelse af fjernnavne for NetBIOS |
Marker feltet Aktiver LMHOSTS-opslag. Denne indstilling er som standard aktiveret.
Sådan angives placeringen af den fil, du vil importere i Lmhosts-filen |
Klik på Importer LMHOSTS, og marker derefter filen i dialogboksen Åbn.
Sådan aktiveres eller deaktiveres NetBIOS over TCP/IP |
Hvis du vil aktivere brugen af NetBIOS over TCP/IP, skal du klikke på Aktiver NetBIOS over TCP/IP.
Hvis du vil deaktivere brugen af NetBIOS over TCP/IP, skal du klikke på Deaktiver NetBIOS over TCP/IP.
Hvis DHCP-serveren skal fastslå, om NetBIOS over TCP/IP er aktiveret eller deaktiveret, skal du klikke på Standard.
Yderligere referencer
Du kan finde flere opdaterede og detaljerede oplysninger til it-teknikere om TCP/IP-versionerne 4 og 6 på følgende websteder. Siderne er evt. på engelsk.