I logiske certifikatlagre organiseres certifikater i logiske, funktionelle kategorier for brugere, computere og tjenester. Brugen af logiske certifikatlagre fjerner behovet for at gemme kopier af almindelige, offentlige nøgleobjekter, f.eks. rodcertifikater, der er tillid til, lister over tillidscertifikater og lister over tilbagekaldte certifikater for brugere, computere og tjenester.

Du skal som minimum være medlem af gruppen Brugere eller Lokale administratorer for at kunne udføre denne handling. Gennemse detaljerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.

Sådan vises certifikater efter logiske certifikatlagre
  1. Åbn snap-in'en Certifikater for en bruger, computer eller tjeneste.

  2. Klik på Certifikater - aktuel bruger, Certifikater - (lokal computer) eller Certifikater - tjeneste i konsoltræet.

  3. Klik på Indstillinger i menuen Vis.

  4. Klik på Logiske certifikatlagre under Indstil visningstilstand efter, og klik derefter på OK. Kolonneoverskriften Navn på logisk lager vises i detaljeruden.

Yderligere overvejelser

  • Brugercertifikater kan administreres af brugeren eller en administrator. Certifikater, der er udstedt til en computer eller tjeneste, kan kun administreres af en administrator eller bruger, som har de korrekte rettigheder.

  • Oplysninger om, hvordan du åbner snap-in'en Certifikater, finder du under Føje snap-in'en Certifikater til en MMC-konsol.

  • Når du får vist certifikater efter logisk lager, vi du nogle gange se, hvad der ligner to kopier af det samme certifikat i lageret. Det skyldes, at det samme certifikat er gemt i separate fysiske lagre under et logisk lager. Når indholdet af de fysiske certifikatlagre kombineres til ét logisk lager, vises begge forekomster af det samme certifikat.

    Du kan bekræfte dette ved at få vist de fysiske certifikatlagre, så du kan se, at certifikatet er gemt i to forskellige fysiske lagre under det samme logiske lager. Du kan bekræfte, at det er det samme certifikat, ved at sammenligne serienumrene.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse