Når du udvikler COM+-programmer er de vigtigste opgaver at designe COM-komponenter (Component Object Model) for at indkapsle programlogik og integrere disse komponenter i et COM+-program. Du kan integrere komponenterne i et eksisterende COM+-program, eller du kan oprette et nyt (tomt) program til komponenterne. Du kan oprette nye, tomme COM+-programmer ved hjælp af snap-in'en Komponenttjenester.

Vigtigt!

Du kan ikke installere et COM+-serverprogram på computere, der kører operativsystemer, der er ældre end Microsoft Windows® 2000. Et COM+-serverprogram kræver en platform, der understøtter Komponenttjenester.

I minimumkonfigurationen for et program kræves der ikke sikkerhed. Hvis programmet kræver sikkerhed, skal du bruge snap-in'en Komponenttjenester til at angive sikkerhed på procesniveau eller føje brugere til foruddefinerede roller, efter at programmet er oprettet.

Du skal som minimum være medlem af gruppen Administratorer eller tilsvarende for at kunne udføre denne handling. Gennemse oplysningerne under "Yderligere overvejelser" i dette emne.

Sådan oprettes et nyt COM+-program
  1. Åbn Komponenttjenester.

  2. Find den COM+-programmer-mappe i konsoltræet, der er tilknyttet den computer, hvor du vil oprette programmet.

  3. Højreklik på mappen COM+-programmer, peg på Ny, og klik derefter på Program.

  4. Klik på Næste i guiden Installation af COM+-programmer.

  5. Klik på Opret et tomt program på siden Installer eller opret et nyt program.

  6. Indtast et navn til det nye program på siden Opret tomt program. Klik på enten Biblioteksprogram eller Serverprogram under Aktiveringstype, og klik derefter på Næste.

  7. Klik på en konto, program-id'et skal angives til, på siden Angiv program-id under Konto, og klik derefter på Næste.

    Bemærk!

    Standardvalget er Interaktiv bruger. Den interaktive bruger er den bruger, der er logget på Windows-kontoen for den computer, hvor programmet køres. Hvis du vil vælge en anden bruger, skal du klikke på Denne bruger og derefter indtaste oplysningerne for en bestemt bruger eller gruppe.

  8. Klik på Tilføj rolle på siden Tilføj programroller for at angive de roller, du vil oprette for programmet. Der oprettes som standard en enkelt rolle med navnet CreatorOwner.

  9. Klik på Næste.

  10. Du føjer de ønskede brugere til de roller, du har oprettet, ved at dobbeltklikke på et rollenavn på siden Føj brugere til roller, klikke på mappen Brugere og derefter klikke på Tilføj. Din brugerkonto føjes som standard til rollen CreatorOwner.

  11. Klik på Næste, og klik derefter på Udfør.

    Det nye program vises nu i konsoltræet.

Yderligere overvejelser

  • Komponenttjenester findes ikke længere under Administration. Du åbner Komponenttjenester ved at klikke på Start. Skriv dcomcnfg i søgefeltet, og tryk derefter på Enter.

  • Du skal være tildelt til rollen Administrator i destinationscomputerens systemprogram. I standardkonfigurationen er kun lokale computeradministratorer tildelt til denne rolle. Flere oplysninger finder du under Angive administrativ sikkerhed.

  • Hvis ikke-godkendte netværksbrugere skal kunne køre et COM+-program, skal programrollerne omfatte brugertypen Anonym. I Microsoft Windows Vista® er brugertypen Anonym som standard ikke omfattet af gruppen Alle. Du kan tilføje denne brugertype i guiden Installation af COM+-programmer, når du installerer eller opretter et nyt program. Klik på Tilføj rolle på siden Tilføj programroller i guiden, skriv ANONYMOUS LOGON, og klik derefter på OK.

Yderligere referencer


Indholdsfortegnelse